United States or Seychelles ? Vote for the TOP Country of the Week !
De sammensvornes Arbejde nærmede sig sin Fuldendelse, og den skæbnesvangre Dag stod for Døren. Dagen efter, at Tania havde været til Stede ved Mødet i Hovedkvarteret, hændte det, at Andrey ved at rense og pudse sin Revolver den, han skulde bruge til Attentatet kom til at knække en Fjeder. Der vilde ikke blive Tid til at faa den repareret; thi der paafulgte nu flere Helligdage.
Jeg var hjulpen for en halv Krone, en hvid halv Krone i Sølv fra Kongsberg! Banken stængtes Klokken seks, jeg kunde passe op min Mand udenfor Oplandske ved syv-otte Tiden. Jeg sad og glæded mig ved denne Tanke en lang Stund. Tiden gik, det blæste dygtigt i Kastanjerne omkring mig, og Dagen hælded.
Han havde foreslaaet Andrey at vise sig i det nye Logis nogle Dage før Attentatet og forestillede ham saa for Værtinden som en medlogerende, hvem han havde overladt Halvdelen af Værelset. Han blev udgivet for en Skriver, som havde meget Hjemmearbejde. Paa denne Maade kunde Andrey tilbringe hele Dagen paa Værelset, uden at det vakte Mistanke.
Men da atter Vedbendstokken, som var langsmed Væggen dragen, friske Grønt paany udsprængte, saa den over Døren hængte som et lysegrønt Gardin, fik den Gamle, som han tænkte, at bestille hele Dagen Time ud og Time ind, med at vugge for en Liden, kommen til i Pintsetiden.
Jeg vilde gaa og stampe det igjen dagen efter jeg syntes ikke, det skulde være noe leit mere ingenting skulde være leit mere jeg vilde la ham faa alt, han ønsket nu. Og saa kom han vet du, hvad han hadde gjort » hun lo paa graaten «løst det ut i Folkebanken og pantet det hos sin privatbankier, som han sa. Der fik han meget mere . Ja vi ranglet sammen hele dagen efterpaa da ser du.
At knuges sammen mellem disse vægge; her stivner livet; håbet slukkes ud; her sniger dagen døsig sig til ende, og ingen tanke rettes mod en dåd. CATILINA. Ah, Furia, hvor selsom er din tale! Den er som genlyd fra min egen barm, som om med flammeskrift du vilde male enhver min higen, svulmende og varm.
Den sidste Krise havde faret noget ilde med mig; jeg begyndte at miste Hår i stor Mængde, Hovedpinen var også meget plagsom, især om Morgenen, og Nervøsiteten vilde ikke give sig. Jeg sad om Dagen og skrev med Hænderne bundet ind i Kluder, blot fordi jeg ikke tålte mit eget Åndedrag imod dem.
AURELIA. Tal ikke mere! Lad os ikke tænke på denne sag; det volder jo kun sorg. CATILINA. Mig knuser tifold mer dit stille tålmod, end selv et smertesskrig ifra din læbe! SOLDATEN. Tilgiv mig, herre, at jeg træder ind så sent på dagen, umeldt, i din bolig. Vær ikke vred CATILINA. Hvad er dit ærend her? SOLDATEN. Mit ærend er en ydmyg bøn. Du sikkert vil høre den.
Det gaar nok, tænkte jeg det gaar sikkert men den indvendige trygge forvissning om at det gaar, for det kan ikke andet den hadde jeg ikke . Jeg skal fortælle dig, hvad min ven Heggen sa til mig her om dagen. Han foragter kvinderne saa redelig og retskaffent og han har ret!
GULDSTAD. Fast aldrig var vi enige; vi gav hinanden tidt det glatte lag; De stod som høvding for en stortænkt sag, jeg var kun en af døgnbedriftens menige. Og endda var det som en streng, der bandt imellem os, som tusend glemte sager ifra min egen ungdoms tankelager, De støved op og frem for dagen fandt.
Dagens Ord
Andre Ser