Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Oppdatert: 7. juni 2025
HJØRDIS. Sigurd! Så lad Gunnar kalde hid. KARLEN. Gunnar red ud for at samle sine grander; thi Kåre bonde vil HJØRDIS. Godt, godt, det ved jeg; gå da! DAGNY. Ud for ikke at træffe Sigurd. Det bliver vel til det at vi må skilles, det skjønner jeg nok; men nu at stedes til møde med ham, nej, nej, det kan jeg ikke. Hm; det er tungt at dø, men stundom er det dog værre at leve!
Hvis Dick havde besluttet at gaa i hundene, saa gjerne for mig. Men slig gaar det, naar folk ikke faar raset ud i ungdommen, saa maa de rase naar de bliver gamle, og da bliver de titusen gange værre. Naa ja. Der gik nogen dage, hvor Dick skinnet lidt op igjen, og hun kom hver middag og onkeldicket ham.
„Aa, hvis det ikke er andet, saa behøver du ikke at ængstes for det,“ svarede Andrey. „Det bliver min Sag at tage mig af dem derinde og forhindre dem i at blande sig i Ting, som ikke vedkommer dem.
„Forhaabentlig behøver dog Rusland ikke længer Revolutionister til den Tid, at din Boria bliver stor“ mente Andrey, og tilføjede: „Men hvor har du gjort af ham nu?“ Der gled en Sky over den unge Kones Pande.
„Hør mig, Zina!“ begyndte han lidt efter. „Du har Ret i at mene, at jeg jaget og forfulgt, som jeg er for Tiden kun kan være eder til liden Nytte; men den Ting kan snart afhjælpes! Jeg foreslaar følgende: Allerede i Morgen rejser jeg til St. Petersborg og bliver der, lad os sige i fjorten Dage. I
De indviede bliver mere forsigtige over for Politiet og paalægger mere indtrængende end ellers deres Venner at være paa deres Post over for mulige Husundersøgelser. Papirer, som ellers ligger aabenlyst fremme, bliver tilintetgjorte eller anbragte paa sikre Steder. Ja, det kan vel ogsaa hænde, at en enkelt, noget mere nervøs end de øvrige, viser Tegn paa sjælelig Uro og Adspredthed.
For Tania blev denne Tilstand uudholdelig og efter en halv Times Forløb rejste hun sig for at gaa. Andrey søgte ikke at holde hende tilbage. „Bliver det snart?“ spurgte hun. „Ja.“ Han forstod straks, hvad hun mente. „Hvornaar?“ spurgte hun næppe hørligt uden at se paa ham. „Om en Uge!“ svarede Andrey kort.
Lovens Haandhæver syntes ikke at ville gøre Indsigelse imod denne Plan, han havde ingen særlige Instrukser for dette Tilfælde, men Georg rørte sig ikke af Stedet, han forstod godt, at Andrey blot vilde se at faa ham bort og i Sikkerhed. „Jeg har ikke stor Lyst til at gaa!“ sagde han betænksomt. „Efim Gavrilich er en sær Patron han bliver bare gnaven, hvis man ulejliger ham for en saadan Bagatel!“
Dagens Ord
Andre Ser