Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Dag fulgte efter Dag i vanligt Trit. Hendes Højhed malede Akvarel; hun gav enkelte Dage Kur; hun spaserede sin Time med Komtesse von Hartenstein paa Terrassen. Hendes Højhed mødte undertiden Hr. Hofskuespiller Kaim ... Det kunde ikke nægtes, han var hæslig. Det flade Ansigt saa gult som en Citron. Han hilste ogsaa meget kejtet med sin høje Hat.
Fridrich var meget deltagende. Han vilde gøre alt, alt for at lette den unge Herre den tunge, altfor tunge Byrde ... det vilde i ethvert Tilfælde være hans Pligt, og her var det en Pligt, han opfyldte med Glæde. Hr. von Høg havde været af de Gæster, som det var en Glæde at se hos sig, en kun altfor sjælden Glæde, han havde endnu igaar forbavset Hr. Fridrich ved sin Vinsmag.
Fru von Eichbaum tav lidt og saá frem for sig. -Men, sagde hun: hva' et Menneske maa opleve, naar det kaster sig ud fra sit faste Bolværk. Fru von Eichbaum tav igen og saá ud som i et langt Perspektiv af det Ufattelige. -Men, sagde hun saa: en Rejse frisker jo altid paa Ens Sprog. Generalinden rejste sig: Fru von Eichbaum maatte trænge til at hvile. Inde i Kabinettet stod der en Buket.
-Mener du den unge Mand. Det var meget net. -Kære Mari ... Hr. von Pøllnitz kom ikke videre.... -Naar man betænker, at det unge Menneske er ganske uden Øvelse; Fru von Pøllnitz sagde det venligt. Hr. von Pøllnitz sagde ikke noget. Han havde det varmt. -Pøllnitz, sagde Fru von Pøllnitz du skulde slutte dig lidt mere til Hr. Kaim. -Slutte mig min Pige, Hr. von Pøllnitz stod stille....
Hun havde blot med en forfærdelig Anstrængelse løftet dette blaa Papir igjen og læst #Summen,# han skyldte. Summen, Summen fem tusend Mark. Hun havde dem ikke. #Hun havde dem ikke.# Hun søgte ikke en Gang. Hun vidste det: der var intet. Det var gaaet med, alt sammen med. Men pludselig sagde hun: Frøken von Salzen! Hun tænkte ikke paa den tidlige Tid. Hun maatte tale med hende strax.
Fru Mourier svarede ikke, men Kate sagde: -Naa, han er da den bedste ... Ham kan man da faa no'et at vide af. Hun mente Karl. Kate gav Moderen Godnatkys og trak sig tilbage til Viktoria. Næste Morgen kom der Telegram fra Mourier, at han havde købt "Ludvigsbakke". Fru von Eichbaum, der skulde i Butikker med Vilhelmine, kom, da Fru Mourier og Kate skulde til Frokostbordet.
Priorinden stirrede et Øjeblik, som om hun ikke forstod. Saa faldt hun henover Sengen med et Skrig og brast i Graad. Frøken von Salzen græd ogsaa, stille og hjælpeløst, som de gamle græder.... Lidt efter lidt stilnede Graaden, og holdende hinanden i Hænderne, begyndte de at overlægge med graadkvalte Stemmer.
Bredderne langs Bækken var grønne. Sandbunden lyste gennem det rolige Vand i Solen. Der var Anna-Lise død. Hendes Højhed sprængte bort gennem Skoven med sin Lakaj. Det var Dagen efter Opførelsen af "Romeo og Julia". Fru von Pøllnitz havde Time hos Mademoiselle Leterrier. Komtesse von Hartenstein var der ogsaa. Hun havde villet "tale med et Menneske min Go'e".
Hun syntes hele Tiden, der ligesom maatte være sket noget i Hovedbygningen, og hun sagde til Stuepigen inde i Gangen: -Hvordan staar det? Stuepigen, der bragte Blomster op til Bordet, svarede: -Jo, vi skal straks spise. Og Ida blev helt rolig igen, mens hun klædte sig om. Ude i Havegangen hørte hun en Kjole rasle. Det var Fru von Eichbaum, der "gik" før Middag.
Josef Kaim deklamerede "Sangerens Forbandelse". Han havde hængende Skuldre i en flunkende ny Kjole. Skjorten skød sig under Anstrængelsen op og stod ud af Vesten, og Hr. Kaim trak den ned mellem hvert Vers. Hr. Kaim deklamerede lidt slettere end Alverden. Fru von Pøllnitz sad paa reserveret Plads. Hun havde Næseklemmer paa og saa uafbrudt paa Prinsessen.
Dagens Ord
Andre Ser