Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 13. juli 2025
De to Skjorteklædte stirrede efter ham og ventede endnu en Overraskelse. Men der kom ingen. Den mystiske Fyr forsvandt, og hvor nødigt de vilde, maatte altsaa de to Kammerater skynde sig hjemad i bareste Skjorte ... Kapitel III. »Stands, eller vi skyder!« De var næppe naaet Halvvejen, da de hørte det Raab. Varme og forvirrede standsede de og saa sig omkring.
Vi Andre bleve tilbage; vi skulde sidde oppe til Midnat for at oppebie det nye Aars Komme. Jeg ventede, at vi skulde have os en fornøielig Samtale, men det syntes, som om dette Haab skulde blive skuffet. Thi for det Første skilte Corpus Juris og Andrea Margrethe sig fra os Andre, idet de satte sig hen i Vinduesfordybningen ved det lille Bord for, som de sagde, at spille et Parti Schak.
Der var saamænd ligefrem næsten altid et og andet, der #ventede# paa Huus selv om han ogsaa kom hver Dag, som i denne Tid, hvor de paa Rugaard solgte Sæden. Frøken Ida Abel havde ogsaa tidt Ærinde paa Stationen. Hun stred sig ned ad Vejen med et Brev, der skulde med Middagsposten. -Gud, hvilket Vejr, Hr. Løjtnant.
Man var nødt til engang at elske en eller anden, men det Faktum, at man var lænket til ham, vilde udrydde den Følelse. Det var noget, man skulde betragte som Mæslinger eller en anden Sygdom, og det var bedst at faa det overstaaet og saa tage fat paa Livets solide Side. Men hvordan hun ventede, at jeg skulde faa det overstaaet, naar hun aldrig sørgede for, at jeg saá nogen, det véd jeg ikke.
Hvorfor skjuler De Dem? Var jeg saa kedelig i Aftes? Tilgiv mig og kom ned. Har Christopher lukket Dem inde i Deres Værelse? Jeg myrder ham, det Bæst, hvis han har det! Deres hengivne Robert Vavasour ." "Jeg kan ikke, jeg pakker ind," kradsede jeg med Blyant paa Konvolutten og gav Charles, som stod i Vestibulen og ventede paa Svar, den med tilbage.
Jeg søgte og søgte og tænkte og tænkte men om det var Tanken, der var for stor, eller det Stykke Kartoffel, som jeg netop havde i Munden, det veed jeg ikke: nok er det, jeg fik Kartoflen i den gale Hals. En lille Stund sad jeg stille og ventede, at det vilde gaae over, men det blev værre og værre: jeg kunde ikke trække Veiret. Jeg vilde raabe om Hjælp, men jeg havde ingen Stemme at raabe med.
"Min Fader," sagde Nikola lige saa roligt, som om der ikke var noget ualmindeligt i Vejen, "vil du finde dig i, at jeg bliver bagvasket med en saa snedigt opfundet Historie? Havde jeg ikke et Brev med mig fra Ypperstepræsten i Lamaklostret, som underrettede dig om, at jeg er den Mand, du ventede? Vil du da beskæmme mig saaledes i Verdens Øjne?" Den gamle Mand svarede ikke.
Saaledes sad hun et Par Minutter og ventede, mere og mere ophidset ved Situationen: Det var igen et af hans sædvanlige fjollede Paafund, at hun skulde rulle her op og hente ham, i Stedet for at han burde være kørt ned til Økonomibygningen og taget hende paa! Her sad hun til Grin for hele Gaardens Besætning ...! Og det kunde ligne ham selv at staa og grine af hende inde bag Vinduet!
Til min Forskrækkelse var det den Kineser med det halve Øre, som jeg havde set udenfor mit Hus Dagen i Forvejen. Jeg ventede, indtil han var kørt, gik saa ned til en af de underjordiske Jernbanestationer, tog en Billet til Earl's Court og kørte saa hjem derfra saa hurtigt som muligt.
-Ja, Boligen er rummelig, sagde Fru Brandt og bød Fru Reck til Sæde ligeover for sig. Fru Reck vidste ikke selv, at hun førte Lommetørklædet to Gange op til Panden, mens Fru Brandt sagde noget om Kulden og om at køre. -Ja, sagde Fru Reck: det var lidt koldt paa Vognen. Hun troede nok, hun ogsaa havde sagt noget om Hr. Fru Reck ventede et Øjeblik: -Ja, sagde hun saa: Reck og jeg, vi er jo Byfolk.
Dagens Ord
Andre Ser