Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juni 2025
Al Plantevækst er afhængig af Solen, og naar man ikke havde Sol nok, tændte man store Baal for gennem saadanne kunstige Sole ad magisk Vej at tvinge den virkelige Sol til at give Lys og Varme nok til Planter, Dyr og Mennesker.
Den næste Dag er Sneen borte; Folk gaar og stønner i Sommeroverfrakker, Foraarssolen skinner over Boulevarderne, hvor Publikum sidder udenfor paa Kaféernes Fortovsstole, det er saadant Noget som tolv, tretten Graders Varme. Pariserne holder ikke af Kulden, og Alverden er følgelig inderlig fornøjet.
Der var saa trangt i Keses Hus nu, det lignede en Skibskahyt efter Maaneders Rejse, Stuen laa med en Indespærringens og Vanens Smuds. Magdalene sad derinde. Magdalene var bleven saa moden; skøn var hun, der fløj en Blussen over hendes Ansigt og Hals, bedst som hun sad. Solen fik mere og mere Varme.
Derpaa flænsede han hende, gennemskar alle Leddene, skilte Hovedet fra Kroppen og kastede det ud i Havet. Men inden han forlod Liget, udskar han hendes varme Hjerte og spiste det ..... Saa slængte han hende hen paa Jorden, et Stykke fra Fjæren, og lod hende blive liggende der. Der saa jeg hende, smidt paa Maven ude i Sneen. Dagen efter forlod vi alle Pladsen paa Fangstrejse.
Jeg ved, at du selv en Dag vil sige mig det. Du laa stille. Jeg maatte ikke slukke Lyset. Du vilde have Lov til at ligge og se paa mig. Hvor dit Ansigt var kært, dine Øjne var varme af Lykke. Og der stod en Glans af dem, som jeg aldrig har set det hos et Menneske en skær Glans forlenet med Moderlykkens Dybde. Jeg kendte ikke din Stemme igen.
Selv er hun blussende rød fra Kakkelovnen, hendes Haar hænger i Tjavser ned om Ansigtet, og Blusen er knappet op. Hun har lige givet Bryst. Med den ene Haand forsøger hun skyndsomst at hægte, mens hun med den anden holder fast paa noget Barnetøj, der ligger i hendes Skød. Foden følger støt med Gængen. Stuen er tung af Varme og indestængt Luft.
Tjeneren Georg gik, mens Excellencen i ét Drag slugte den koghede The Kulde eller Varme syntes ikke mere at fornemmes af det ældgamle Legeme. Ude i Køkkenet syede Sofie Kone. Siddende foran Lampen syede hun med en lang sort Traad de skrevne Blade sammen med sin Haand, der lignede røde Knokler. -Skriver han? spurgte hun. Tjeneren nikkede. -Ja saa.
Henover Skovens lange, snorlige Ridestier galopperer Kavalkader af elegante Ryttere og Amazoner, i den zirlige lille Kabriolet promenerer Dandyen sine Væddeløbere og sin strunke, stoltpudsede Kudsk, de hvide Frugttræer drysser deres Blomster, og under dem, paa de store, grønne Plæner, ligger der boltrende Grupper og bader sig i den varme Sol.
"Godt, at de har Hævningen," tilføjede han. "Og for Dem betaler saa Deres Onkler." ... "Jeg kan tænke det," sagde William. Han kunde ligesaa godt have sagt Abracadabra. Saa gik han hen og lukkede Kakkelovnsdøren op for at varme sine Hænder, der var kolde som Is. Lund sukkede lettet og trak lidt op i sine Bukser over Knæene. Han var glad ved, at han tog det saa roligt.
En Aften, da vi kom hjem fra en lang Tur, var Moderen gaaet ud, og Minna havde ingen Nøgle. Vi vare begge meget sultne; da vi havde varme Pølser med, betænkte vi os ikke længe; Minna løb til Bageren paa det ene Hjørne, jeg til Kneipen paa det andet, og vi mødtes triumferende, medbringende en »Zeilen-Semmel« og et Krus »Kulmbacher« som Bytte.
Dagens Ord
Andre Ser