Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 7. juli 2025
Hun laa der ogsaa nu, som dengang hun var Barn, Eftermiddagen lang paa den solrige Banke, uden at mærke hverken Dag eller Varme. Hun stirrede ud mod den lyse Stribe, der, i Horisonten, hvor Havet laa. Og sin Moders Grav. Der var hun helst.
Jeg viskede Taarerne af Øjnene, medens jeg talte, og gav ham med saa megen Varme og Liv, som jeg kunde lægge ind i mine Ord, en Skildring af det hele, af mit Togt gennem Soissons, mit Sammenstød med Dragonerne, mit Eventyr i Senlis, mit Møde med Grev Boutkine i Kælderen, min Forklædning, min Kamp med Kosakofficeren, min Flugt og hvorledes jeg tilsidst nær var bleven hugget ned af en af vore egne Dragoner.
Men han gjorde ikke andet end noget kejtet at række hende Glasset med Vin og sagde: Det vil varme dig: og forlegen begyndte han at rulle hendes kolde Hænder mellem sine, mens han i en forloren Kæletone sagde: -De smaa kolde Hænder de smaa kolde Hænder, og satte sig ved Siden af hende for selv at drikke.
Dets øverste Række er nu borte, men naar paa varme Sommersøndage Arles' og Omegns Befolkning strømmer sammen for at være Vidne til Tyrefægtningerne, der ligesaavel er Sydfrankrigs som Spaniens populære Hovedforlystelse, samler ofte endnu henved en Snes tusind Mennesker sig paa de gamle Stensæder.
De to Skjorteklædte stirrede efter ham og ventede endnu en Overraskelse. Men der kom ingen. Den mystiske Fyr forsvandt, og hvor nødigt de vilde, maatte altsaa de to Kammerater skynde sig hjemad i bareste Skjorte ... Kapitel III. »Stands, eller vi skyder!« De var næppe naaet Halvvejen, da de hørte det Raab. Varme og forvirrede standsede de og saa sig omkring.
Paa Pladsen mellem Huset og Stranden tumlede sig Dagen igennem Børnene fra Fiskerlejet, Landliggernes saavelsom Fiskernes. Af det vaade Sand i Strandkanten byggede de stolte Fæstninger, eller de trak Strømper og Sko af, kiltrede op og soppede ud i det lave Vand. Men paa varme Dage forslog det ikke. Saa gik Drengene ud paa Molen, der skød sin graa Stenryg langt ud i Vandet.
-Saa, nu vil jeg, sagde Moderen. Og hun fik fat i Lerfadet og rodede rundt i det med den store Ske. -Pyh, det gi'er Varme, sagde hun og slap den igen. Og hun gav sig til at synge, siddende paa Huggeblokken, i Dampen, rød i sine Kinder, saa glad: Lisbet! Lisbet! O, hvor er du sød og net! Se paa mig ret, Lisbet! Lisbet! O, hvor er du sød og net!
Croix gaae Vestfarerne efter deres Ladning, og skjøndt Matrosen veed, hvad der vanker af Arbeide, drages han dog derud han seer i Tanken dens blaalige Skikkelse hæve sig i den lette varme Luft og synger, naar han gaaer rundt i Spillet: Hurrah, my boys, Hurrah for Sante Croix!
Ingen af dem ser dog paa Niels. Deres Smil rummer en hel Menigheds Varme. Vi ser dem tale ivrigt sammen, da de er kommet forbi os. Stenhuggeren fægter med den højre Arm, som førte han en indbildt Hammer, og Maleren hører andægtigt efter, mens han sagligt folder Hænderne paa Ryggen og rejser Nakken. Alverdens Niels ryster paa Hovedet, saa spytter han langt og river en ny Tændstik til Piben.
Slunken ligger den ved Siden af mig. Vommen er slængt til Side. Den damper af Varme fra Bugen. Endnu pulser Tarmene Føden frem langs Kanalernes Vægge, akkurat som da de laa velforvarede bag Maveskindet. De krymper sig sammen Stykke for Stykke, og i smaa Stød glider den bløde Deig fra Tarm til Tarm. Men Hjærtet er stille, Kamrene fulde af størknet Blod og Øjnene gabende tomme. Det er Vinter.
Dagens Ord
Andre Ser