Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 28. juni 2025
Og saa jog Tankerne videre, formummede Karnevalsgæster, der holder Maskerade paa et Skibsdæk, hvor der er Lig i Lasten. Om Morgenen var hans Øjne hede, Øjenlaagene tørre og tunge. Det havde været en lang Nat. Han skulde prøve Klokken elleve. Klokken var syv.
Birger rejste sig og gik med tunge, vaklende Skridt ud af Lokalet. "Han kan heller aldrig taale noget," vrissede Fru Ellis. "Han er en kedelig En ... Kom her jeg maa ha'e En ind i Sofaen til mig. Nej ikke Dem" Grossereren vilde rykke ind ved Siden af hende "det skal være Hr. Flyge han skal være min Kavaller for i Aften." Flyge satte sig i Sofaen, tæt op ad hende.
Nu var der kun Døren, som skulde aabnes, og Tærskelen, som hun skulde over. -God Morgen. Hun var derinde. Og i et Nu havde hun lyttet efter sin egen Stemme og set paa Alles Ansigter, at de vidste intet; og set Frøken Friis, der sad nærmest Døren og skød op fra Stolen til et Favntag. -Godmorgen, Søde, sagde hun. Og da hun kyssede hende, skød hun et Nu Spidsen af sin Tunge ind mod Idas Kind.
Hvilken Befrielse var det ikke for gamle Tom, hans Søn og dennes Venner, Actæon og Austin, at faa de tunge Halsbøjler fjærnet og efter fem Ugers Adskillelse atter at kunne trykke hinandens Hænder og tale sammen.
"Pas paa!" raabte Kaptajnen for sidste Gang. Men Baadsmanden var hjælpeløs, den tunge Baad, fyldt med Vand, vilde ikke lystre hans Styreaare. Han forstod selv, som Kaptajnen og Matroserne forstod det, at det var ude med dem. Alle sprang op med et Skrig, som langt og fortvivlet lød ud over Havet, og maaske ogsaa naaede den lille Klynge om Bord paa "Pilgrim".
Under saadanne Omstændigheder gælder det for os sikkerlig kun om at vise Fasthed og Udholdenhed. Konferensraaden skubbede den tunge Egestol tilbage og gjorde et let Buk mod Bankraadets Formand, der forstod, at det var sluttet Hans Excellence Lehnsgreven var meget døv og rejste sig.
Det var mig paafaldende, at i dens Pragt-Bygninger syntes de utilhugne Sten at stilisere medfødte Former fra deres vilde Klippe-Liv, saa at Rococobyen passede til Sandstenslandet, som den græske Architektur til de ædle gavlformede Marmorbjerge, og som Ægyptens Tempelkolosser til Landets uhyre Sletter og tunge, terrassebyggede Bjergmasser.
I et Nu blev det sort for hans Øjne, det flimrede og gled ud i Mørke, Men med en Opbyden af al sin Kraft tvang han sig til at se, og midt i Mørket dukkede det hvide Lommetørklæde frem paa første Bænk i Parkettet ... Han drog et Suk, aabnede Læberne, det var som om Lyden sad fast ... hans Vilje kæmpede med hans Tunge, som lammedes Nu fik han Lyden frem.
Ja læse gjorde jeg da egentlig ikke, thi jeg sad og tænkte paa, hvorledes jeg bedst skulde begynde en Samtale med Emmy. Da der imidlertid ikke vilde falde mig noget særdeles Aandrigt ind, maatte jeg tage min Tilflugt til det gamle Æmne, Veiret. »Det er et kjedeligt Veir idag«, sagde jeg derfor, idet jeg lagde Bogen fra mig og saae ud paa den tunge graae Vinterhimmel.
Lyden, først langt borte, og saa Drønet, naar Toget gik over Aabroen, og det store Lys, der løb frem, og endelig den tunge, vraltende Masse, der snoede sig ud af Natten og blev til de tydelige Vogne, der holdt for hendes Øjne med Konduktørerne og den oplyste Postvogn og Kupeerne.... Naar det saa var borte igen og Bruset hendøet, laa alting tyst, ligesom dobbelt stille.
Dagens Ord
Andre Ser