United States or Curaçao ? Vote for the TOP Country of the Week !
-Hos Hans Lorentz'? Ja, jeg taenkte del. Det er vel Tiden.... -Naa der gaar det da paa hvert evigste Aar, sagde Madam Henrichsen. -Ja, svarte Madam Bolling og sukkede lidt, det er jo Guds Vilje. Og Madammerne gik ind. ... Sommeraftner, naar Ane-Pige var kommen fra "Lodden" med Maelken, sad Madam Bolling og Tine paa Trappen. Graveren kom med Spaden fra Kirkegaarden og gik hjemefter.
Og jeg, Johannes, er den, som så og hørte disse Ting, og da jeg havde hørt og set, faldt jeg ned for at tilbede for den Engels Fødder, som viste mig disse Ting. Og han siger til mig: Gør det ikke; jeg er din Medtjener og dine Brødres, Profeternes, og deres, som bevare denne Bogs Ord; tilbed Gud! Og han siger til mig: Du skal ikke forsegle denne Bogs Profetis Ord, thi Tiden er nær.
De havde været lige ved at opgive Haabet, og var vi int kommen netop saa hastig, var de sikkert druknede, Drengen havde int haft Kræfter nok en Time længere og Riggen var lige paa det sidste med, hvad den havde at støtte ved. Den faldt kort efter, at Bjergningen var ovre ... Sikken Masse Mennesker paa Stranden, da vi kom roende og landede ved elleve Tiden!
-Det er snart elleve Aar siden, sagde Katinka. -Ja, Tiden gaar.... -Naar man er lykkelig, sagde Huus uden at røre sig. Katinka hørte det først ikke. Saa var det, som om Ordene pludselig indhentede hende: -Ja, sagde hun og fór let sammen. Og lidt efter: -Her har man jo sit Hjem. De sad atter tavse. Bai kom ind i Haven. Man kunde høre ham langt borte.
Denne Combination foruroligede den gamle Hertz, der begyndte at faa Reisefeber og hvert Øieblik trak sit Gulduhr med Dæksel op af Lommen. Endelig indrømmede Minna, at det kunde være paa Tiden at bryde op. Ved den lille Bro var der ingen Baad at se.
Og det skete i Tiden der efter, at han rejste igennem Byer og Landsbyer og prædikede og forkyndte Evangeliet om Guds Rige, og med ham de tolv og nogle Kvinder, som vare helbredte fra onde Ånder og Sygdomme, nemlig: Maria, der kaldes Magdalene, af hvem syv onde Ånder vare udfarne; og Johanna, Herodes's Husfoged Kuzas Hustru, og Susanna og mange andre, som tjente dem med, hvad de ejede.
I det hele taget viste man mig lige saa megen Opmærksomhed og Sympati, som man havde vist mig Kølighed før. Jeg vidste ikke, hvad jeg skulde tænke om det, men jeg tøede imidlertid op i mindre end en halv Time og glemte fuldstændig mit daarlige Humør. Næste Dag var jeg saa meget stærkere, at jeg kunde tilbringe den største Del af Tiden i Haven.
Kun én Gang i sit Liv træffer man saa prægtig en Figur, saa dejligt et Ansigt og disse Øjne, saa blaa som Garonne og dog kolde som Floden ved Vintertid. "Tiden er fremrykket, min Herre!" udbrød hun og gjorde et lille utaalmodigt Slag med Foden. "Hvilket Budskab har De at overbringe mig?"
Men pludselig gav hun sig til at skrive til Karl: "... Men Du maa ikke være vred, hører Du, det maa Du ikke for det, Du véd. Jeg blev jo kun saa bange og kan Du ikke forstaa det? Men jeg vil jo kun, som Du vil altid; véd Du da ikke det? Og det var jo kun, fordi det syntes mig ligesom din Moder var der hele Tiden men Du maa ikke være vred, min egen, egen Ven vil Du vel?"....
Der gik, uden at han selv vidste det, en pludselig Trækning over Hans Excellences Ansigt, før han sagde, som havde han intet hørt: -Du skulde skaane Dig. Og han føjede til, mens han bestandig slog med den ene Krykke mod Karmen: -Det er paa Tiden. -Det kan jeg sige Dig.
Dagens Ord