Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 31. maj 2025


Ambrosius . Gjerne, hvis Frøkenen vil værdiges at modtage den. Havde jeg tænkt paa det, skulde jeg have gjort mig Umag, saa var Visen kanskee bleven kjønnere. Abigael . Det er et Spørgsmaal. For mig er den kjøn nok. Ambrosius . Nei, det er den visselig ikke. Ingen Vise kan være kjøn nok for Jer, naadige Frøken! Abigael . Giv mig den saa! Jeg har ikke Stunder at tøve længere.

Men der er maaske ogsaa dem, for hvem den lukker Døren, fordi de, naar den ikke er hjemme, ikke giver Stunder og venter ... til den kommer igen.... Moderen svarede ikke. Men lidt efter sang hun igen og da var hendes Ansigt vendt opad og blegt i Mørket; der kunde over det Ansigt komme noget, saa hun lignede den Korsfæstede : Ak, men Guds Faders Sol, den er barmhjertig, den rinder paany.

Journalisten virrede begejstret med Hovedet. "Har De ikke lagt Mærke til, at Flertallet af dansk Ungdom nu om Stunder er et stille Vand? Men De kan tro, den ejer Kræfter. Det vil vise sig en skønne Dag. Der kan endnu i vor Levetid ske Omvæltninger, som Verden aldrig har set Mage til. Da skal De se det stille Vand røre sig. Jeg spørger Dem: hvor tror De da, man vil finde Viggo Bøg?

Hun glemte alt det onde, han i deres Ægteskabs lange og trange Aar havde forvoldt hende; thi det var, som lød der i dette ene ydmyge Tak en Genklang af alle de fine og forstaaelsesfulde Ord, der fyldte hver Side af hans Ungdoms Kærlighedsbreve, dem hun endnu, trods alt, pietetsfuldt forvarede, og som ofte, sammen med hin trøsterige Kortoplægningskunst, havde bragt hende frelst over saa mange bitre Stunder ...

Mildt tog hun vore Hænder bort fra sit Hoved, og hun blev blot ved at gjentage i samme Tone: -Ja, min stakkels Mand min stakkels Mand. Saa kom den værste Tid, min Ven naar Uroen er forbi, og Smerten, den rigtig kan faa Stunder, og den sætter sig saa lunt til Ro i vort Liv og er daglig Gjæst ved alt, hvad vi gjør ... For Mo'er blev det haardest.

Nu havde dog den lille Frøken Jansen været over en Maaned paa Næsset; men Maaltiderne vedblev ikke desto mindre stadig at være hende Døgnets tungeste Stunder! Hun sad og turde næppe spise af Frygt for at støde an mod Formerne. Naar Hendes Naade korrigerede Karen, følte Frøkenen Bebrejdelsen rettet mod sig.

Men når disse Ting begynde at ske, da ser op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til." Og han sagde dem en Lignelse: "Ser Figentræet og alle Træerne; når de alt springe ud, da se I og skønne af eder selv, at Sommeren nu er nær. Således skulle også I, når I se disse Ting ske, skønne, at Guds Rige er nær.

De to til Gaden lejede den ud, mens den selv var sammentrængt i to smaa, mørke Gaardværelser. Manden havde en lille Kontorplads, og saa drak han desværre. Konen havde en Gang tjent i større Herskabshuse. Hun var altid saa optagen af Rengøring i Huset, at hun ikke havde Stunder at renholde sig selv. I de to Logerendes Værelser skinnede det af Properhed.

Skal Ole ikke ind og have sin Kaffe? Nej, jeg har ikke Stunder ... Og bort stavrede den Gamle fornærmet. Posttasken daskede vredt imod hans Hofte. Fru Line gik op til Huset og ind i Entréen. Hun lagde Aviserne og Godsejerens Breve fra sig paa Bordet foran Taarndøren og vilde gaa igen. Men saa vendte hun sig resolut og bankede paa: Nils ...? Intet Svar. Nils ... din Broder paa Kragholm er død ...

sang Gamlejørgen med Smil om Mund; han stod henne i et Hjørne og øste Punch op i Kopperne af Terrinen, som Niels Tjener i en Fart havde stillet fra sig paa Bordet. Jørgen bekymrede sig i saadanne Stunder ikke om Bagateller. Der er Ild ! skreg en ham ind i Øret. Er der Ild ? mumlede Medaljemanden rolig. Den har vaaren med paa mange Gange! Og han fortsatte sindig sit delikate Hverv.

Dagens Ord

smilende

Andre Ser