Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
Og naar hun selv kom tilsengs og laa i Mørket ved Siden af Bai, der sov dybt, kunde hun ikke falde i Søvn og følte et Ubehag, saa hun stod op igen og gik ind i Stuen. Der sad hun saa ved Vinduet. Nattoget suste forbi, og den store Stilhed laa igen over Marken. Ikke en Lyd, ikke et Vindpust i Sommernatten. Det første graa Skær af Dagen kom; og en kold og fugtig Luft slog op fra Engene.
"Slet ikke," svarede William, han sad og bed i en Elfenbenspapirkniv, "Fader talte aldrig om saadan noget." "Jeg kan tænke det." Prokuratoren strøg med sin fyldige Haand det kortstudsede røde Kindskæg, "jeg kan tænke det." Der var et Par Øjeblikkes Stilhed, saa sagde Prokuratoren langsomt, meget bredt: "Ja, der er ikke meget." Han saá atter over, William bed stadig i Kniven; "Naa," sagde han blot.
Han fik et Anfald af Ømhed og vilde have Katinka paa Skødet. Hun rev sig løs: Bai dog, sagde hun. Hun var blevet baade bleg og rød. -Man generer sig nok for de Fremmede, sagde Bai. Der var blevet en Stilhed. Katinka begyndte at pakke Kurvene, og Huus stod op. -Ja, sagde Bai, om vi nu gik en Trip oven paa Maden. Han tog Frakken paa. Man skal dog hjælpe paa Fordøjelsen.
Men han ønskede virkelig i Øjeblikket, at noget saadant kunde lade sig gøre. Selv vilde han ogsaa føle en Art Lettelse derved. Men Hansen-Maagerup vendte sig om og saa bedende paa ham. "Det maa Du ikke tale om," sagde han sagte. "Jeg kan ikke taale det." Der var nogle Øjeblikkes Stilhed i Værelset. Inde fra Dagligstuen hørte man paany Latter og højrøstet Tale.
De vældige Fjælde bliver endnu stummere, de store Isørkener endnu mere uendelige. Der lægger sig en højtidelig Stilhed over Naturen. Og Skyggerne! Fjældene kaster mørke Spøgelser om sig, og Slæden eller Mennesket, som bevæger sig ude, forfølges af sin sorte Skygge i den hvide Sne.
Ogsaa den store Stilhed i dette fortryllede Land har sin Charme. Og saa er der jo desuden et andet Moment, som spiller en Rolle. Saalænge Sæsonens Publikum huserer her, maa man være lidt i Slægt med Millionens Verdener for ikke at føle sig fattig mellem det.
-Ja, saa er'et jo idag, sagde hun. -Ja, det er jo idag, sagde Mølleren. Der blev en lille Stilhed. -Han ska' derhen nu til Morgen ... -Ja, han ska' det ... De tav igen. Men det er dog en svær Haandtering. Han stod lidt: Jeg tænkte det, sagde han saa, om de gav noget for det ... Konen saá hurtig op: -Vil Johan sælge sine Børn, sagde hun indigneret.
Og svagere og svagere rullede den frem gennem Husenes store Stilhed: piblede ind i en Port, ned i et Stræde som om Stenrækkernes tavse Graa langsomt havde suget den til sig. Hist kysses de og gør Kur. Vaage maa vi, Som har Jour. Ene er vi. Banditterne om »Hesten« havde dorsk rejst Nakkerne en Smule og brummet nu tænkte de videre med Hovederne ned i deres Hænder.
Ja, min Ven, du ved det ikke saadan en lille Existens, hvordan den binder med sine smaa Glæder og sine smaa Sorger og sin Stilhed og de samme Begivenheder, som altid og regelmæssigt vende tilbage.... Og saa Postdagen, naar vi venter paa Baaden, og den endelig kommer, og vi skynder os hjem med Brevene og Aviserne.
Og han fyldtes af en Styrkens og Livets Glæde som et Markens Dyr. I denne Fornemmelse var der en Flugt. Men for Mennesker flygtede han ikke. Tvært imod: han holdt af at høre deres Stemmer om sig, fremmede Stemmer, der for ham blot var Lyd. De nynnede Stilhed ind i hans Sind. Denne Stilhed var det, han trængte til.
Dagens Ord
Andre Ser