Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 12. juni 2025
-Aa, Du, sagde Generalinden: det gør godt at sidde. Det har været en bevæget Dag. Fru von Eichbaum nikkede, og, mens de to Søstre tænkte paa de samme Ting, sagde hun efter en lille Stilhed: -Gud, Du, da jeg saá Hundene, blev jeg jo unægtelig forfærdet....
Paa Væggen hang et Billede, der forestillede en Skare gode Engle, som vaage over en sovende ung Pige: det forekom mig at være et Billed af selve det lille Værelse, ogsaa her vaagede gode Engle og bragte Stilhed og Ro i Sjælen for Enhver, som traadte herind.
Fortælleren opildnes af de mange Øjne, der rettes mod ham; han gestikulerer illustrerende til sin Tekst, der snart paahøres i aandeløs Stilhed, snart ledsages af Latter og Tilraab.
Der blev en lille Stilhed, og Admiralen sagde: -Ja, det er s'gu en forbandet Historie; mens Fru Mourier, der nikkede bestemt, to Gange, ned mod sit Silkebryst, sagde over til Fru von Eichbaum som en Tilstaaelse: -Jeg holder nu af hende. Og man hørte Fru Schleppegrell, der talte igen, sige, i en lang Ordstrøm: Gud, Du véd da, Vilhelmine, at jeg kaster ikke med Sten
Praesterne havde ikke talt meget. Selvmordet i en Degnegaard generede dem lidt og de nod Kaffen, som Tinka fik budt om, i Stilhed. Gamle Pastor Gotsche sagde til Tinka i en Krog: -Hun ligger vel derinde? Lad mig se hende. Og han gik derind med Tinka. Den gamle Praest saa paa de hvide Traek. -Aa, Herre Gud, sagde han. Jeg konfirmerede hende.
-Ja, sagde Sundt og vendte sig atter for at sé paa ham. Hvordan? -I skulde lære den vanskelige Kunst at være smaa, sagde han; og meget alvorligt, mens han betragtede Skovriderens Portræt tilføjede han sagtere: Og i Stilhed ære dem, der døde for vor sidste Vildfarelse. Der var stille i Stuen en Tid, til Sundt i en anden Tone sagde: -Og hvad vil nu De, Berg? -Hm vel skrive videre, sagde Berg.
-Jeg maa tale med Dem. Det har Hast. Og staaende foran Sengen, i en Strøm, uden at standse fortalte Priorinden alt. At hun havde sparet, og hvordan hun havde solgt og atter solgt.... -Men nu er der ingen Udvej længer.... Frøken von Salzen laa med lukkede Øjne. Hun virrede med Hovedet paa Puden. -Men #De# tilbød mig en Gang Der blev en Stilhed. Den gamle laa som før, som om hun intet havde hørt.
Og da han sagde det, havde hun ikke mere Vand at udgræde, tog sin Aare og begyndte at ro. De havde roet Dagen ud, kom til mange Mennesker og slog Lejr. Da Folkene kom gaaende ned mod Konebaaden, lagde „Støvlemanden“ vel Mærke til Kvinderne og udsøgte sig i Stilhed den, som havde de største Bryster og de bredeste Hofter. Saa gik de til Ro og sov til næste Morgen.
Corpus Juris var gaaet hen og stod i det aabne Vindue forat afkjøle sig. Vi Andre gik stiltiende hen til ham og saae ud over det herlige Vinterlandskab, der udfoldede sig for os. Det blaalighvide Snelagen dækkede Mark og Eng, Stilhed og Ro herskede over Alt og dannede en paafaldende Modsætning til den Larm, som vi nylig havde gjort.
Da Præsten var gaaet, besluttede jeg i al Stilhed at liste mig bort uden at sige Godnat til Nogen af de Andre, thi jeg ønskede ikke gjerne at høre flere saadanne Taler som den, Præsten havde holdt til mig. Jeg kom ogsaa ubemærket op paa mit Værelse, og efterat have tændt mit Lys lukkede jeg begge Dørene, thi jeg vilde være alene.
Dagens Ord
Andre Ser