Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 6. juni 2025
Jeg blev hos Dig om Natten og vi sad og vaagede inde i Dagligstuen og hørte alle Uhrene dikke og melde med snurrende Klokkeslag de langsommelige Timer. Og vi hørte Vaagekonen hviske til Sofie og skifte Isen og vi sad igen og hørte Uhrene.... Men Du, Stakkel, vaagede mange Nætter siden. Farvel, nu, min Pige. Gid det nye Aar maa bringe Dig rigtig megen Glæde.
Saa fik de vel heller ikke den Slagtning til givende længer, der var snart ingen af de Gamle paa "Bakken" mere og hvor kunde man forlange, at de Unge skulde huske dem ... -Nu var ogsaa Christian fra Møllen ledig igen saa gik der altid næsten det dobbelte med ... men det var jo saa rimeligt, at Sofie stak til ham, naar hun holdt af ham, den Stakkel.
Saa sagde Asta, idet hun førte Armen frem, som vilde hun indramme hele hans nye Existens her inde og derude paa »Victoria«, i en Tone, der skulde spøge, men lod lidt brudt: -Og her har De altsaa Troen? sagde hun. Hun drejede Hovedet ud mod den ventende Vogn: Jeg skal ind at købe hos Dem, sagde hun. Det er Fru Stern, der venter derude den lille Stakkel.
Fru von Eichbaum havde der var et Øjeblik stille ført Hænderne op til sine Øjne: -Aa, den Stakkel, sagde hun sagte. -Ja, sagde Admiralen, der bød Armen til Fru Mourier: Vedel sagde s'gu det. De begyndte at gaa ind til Bordet, mens man, midt under Støjen fra Stolene, hørte Fru Schleppegrell sige med sin lidt skingrende Stemme: -Ja, dér har vi Mandfolkene.
Hun vilde ud til Per Erik's det var saa meget kleint med ham paa det sidste; og ingen fik jo Stunder til at haege om en syg Stakkel nu. Men oppe paa Markhojen saa hun pludselig Bolling, helt oppe paa Kammen, ved Siden af Lars Avlskarl med Ploven.
Hun hjalp de to Gamle med at faa Maden ned, Bid for Bid; og hun var færdig og fik ryddet til Side mens hun kun havde tænkt en eneste Ting: -Den Stakkel, den Stakkel. En Begribelse kom aldrig paa én Gang i hendes Hjerne, men kun langsomt og lidt efter lidt, til den saa blev overdreven og stor og der var kun den ene Ting.
-Det vil ikke ses, sagde hun, mens hun maalte og synede den blaa Jomfru Finsen havde et Par Øjne, Stakkel, som grundede hun altid paa at skraa en Bredde : -Nej, det vil ikke ses. -Tror De? tror De? sagde Mama, der altid hørte paa Finsen, som talte hun Latin: ja, naar det blot ikke ses ... Det saás ikke. -Drej Dig, min Pige, sagde Mama til Dig, der havde Kjolen paa igen: en Gang til.
-Jeg blev i det Tonen var lav til #hun# gjorde det forbi. -Fordi #hun# holdt af mig. Katinka lagde sin Haand sagte kærtegnende ned paa hans, som han støttede stærkt mod Bænken: -Stakkels Huus, sagde hun blot. Og hun sad og klappede hen over Haanden, sagte og mildnende: den Stakkel, hvad han havde lidt. De sad saadan, nær hinanden. Middagsheden dalede ned over den lille Søs Vand.
Hun gik med sin Broderipakke i Haanden hen til Hertugens Tarokbord. Han spillede med Arveprinsen. Hans Højhed Hertugen kyssede hende paa Panden, mellem to Stik. -Godnat, min Pige, sagde han. -Godnat. Arveprinsen saa op paa sin Søster. Hun var saa bleg. -Hvad, er du daarlig, Mis, sagde han det var hendes Kælenavn fra Barn og han førte kærtegnende hendes Haand op til sin Kind. God Bedring, Stakkel.
Tine kom der mest kun et Lob om Morgenen, med noget fra Haven eller med en Kande tyk Flode man skulde altid tro, der var mere Forslag i Bollings fire Koer end i Skovriderens fjorten, og Madam Bolling lagde, saa lang Ferien var, sit Hoved i Blod med "hvad den Stakkel vel skulde finde paa at give alle de Mennesker at spise." -Det er ikke let, det er ikke let, for saadan et Kobstadbarn, sagde hun.
Dagens Ord
Andre Ser