Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Naar hun skjænkede mig Noget, var det gjerne med en Trudsel; saaledes lod hun mig subskribere paa en Klassiker-Udgave og gav mig forud Penge til Indbindingen hun gjorde overhovedet Intet halvt , det er et lille Bibliothek paa henved hundrede Bind , og da hun gjorde det, sagde hun til mig: »Hvis du nogensinde, selv i den yderste Nød, skiller dig ved dine Klassikere, saa vil jeg, dersom jeg er død, komme som Spøgelse og plage dig,« og jeg tvivler ikke om, at hun vilde holde Ord.
Dæmringstimen var kommen, den stille, venlige Dæmringstime: atter sadde vi i fortrolig Samtale rundt om den store Porcellænskakkelovn, der i den mørke Krog saae ud som et stort hvidt Spøgelse snart faldt Ordene let og muntert, da var det Andrea Margrethe, som førte an, snart var Talen rolig og sindig, da var det Gamle og Emmy, som ledede den.
Og han levede som ellers altid af Stranden. »Han var et slemt Spøgelse i Pengesager,« siger Folk om ham. Strandfogderne kunde aldrig faa Opgørelse fra ham over Vraget, de havde bjerget ind, og som han solgte ved Auktion.
Au, au! skreg han Nej, la' vær', la' vær', Mor! Det kildne er ikke gaaet af mig endnu! Ja, vil Du saa dy Dig, dit gamle Spøgelse? Ja, ja! jeg skal aldrig gøre det mere! Se, hvor han er køn, naar han ler! hviskede Fru Thora i Øret paa Rositta Maa jeg sige, at det er Dig , der har sagt det, ellers tror han bare, at jeg siger det for at smigre ham?
"Nej, nej, Gerard," sagde han, "jeg er intet Spøgelse, og De har ikke set mig blive dræbt. Kom med herhen, og De vil forstaa det hele." Ligene laa endnu paa Jorden, og to Mænd stod ved Siden af dem. Da vi nærmede os, saa jeg, at det var Roustem og Mustafa, Kejserens to Mamelukker.
Han var der ikke. Saa spurgte hun Kaptajnen. »Hvad siger De, Frue? Næ, Spøgelser har vi ikke ombord, hæ, hæ, hæ. De er bare søsyg!« spottede han. Og derved blev det. Fruen troede virkelig, hun havde set et Spøgelse, og den Nat kneb det for Manden at faa Nattero. Kapitel II. Nogle Dage efter Ankomsten til London gik Ægteparret Joy gennem Regent Street.
Nu troede jeg selv, at det var et Menneske, vi havde hørt, et Spøgelse eller en Aand eller ... „Vi maa lige ned i Kløften,“ foreslog jeg. Anase blev staaende oppe paa Toppen. Han vilde holde Udkig i Tilfælde af, at nogen skulde forsøge at smutte uden om os. „Her! Der ser jeg hans Hule,“ raabte Anase ude af sig selv. „Kom nu bare ud, nu har vi fundet dig! Leg ikke længere Skjul!“
»Og læse?« spurgte jeg forskrækket, thi det var mig, ligesom om jeg saae Bibliotheket som et mørkt Spøgelse i Baggrunden. »Ja jeg meente egentlig med en Bog i Haanden, for jeg læser kun ganske lidt, saa falder jeg i Tanker og seer op imellem de grønne Blade, hvorledes den klare blaae Himmel titter frem igjennem dem, og hvorledes Solstraalerne falde ned paa min Kjole som store gule Blommer.
Hvor hun kunde være, turde jeg vel ogsaa være, og jeg besluttede derfor at blive, skjøndt jeg ganske havde tabt Lysten til at agere Spøgelse. Andrea Margrethe gik rask frem over Kirkegaarden som En, der er bestemt paa ikke at lade sig afskrække af Noget, derpaa standsede hun netop tæt ved den nye Grav og saae sig om, men i dette Øjeblik var Alt ganske stille.
Dagens Ord
Andre Ser