Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juni 2025
"Ja, det er blevet slemt Vejr," der var det samme brudte, udslukte i Lyden, han tav lidt: "Det fryser ogsaa." De sad igen stille. Sofies Taarer faldt én for én ned paa Servietten, hun sømmede. Lige paa én Gang virrede Nina med Hovedet og tog Lommetørklædet frem for at pudse Næsen. William havde rejst sig og gik frem og tilbage paa Gulvet. Tilsidst drejede han rundt og gik hen imod Døren.
Hun jog hurtig Fødderne i Morgentøflerne og løb i Natkjole ud paa Gangen hen til Frøken Sofies aflaasede Dør, hvor Tyrk laa udenfor som Vagt: Sover Du, Sofie? Ja ... lød det gnavent. Det bliver det dejligste Vejr! Hvad er Klokken? Otte! Herpaa fulgte intet Svar kun en Brummen.
»Frøken Sofies Hus« laa nede i Elmekrattet ved Foden af de store Fyrretræer, hvis nøgne rustrøde Stammer og vildt strittende Kroner ragede højt op over Parkens andre Træer. Og Evigheden sang deri. Huset var sammentømret af gamle Bræddestumper og helt overgrot af Slyngroser og vild Klematis.
Nina tog Desserttallerknerne frem, lagde et Stykke af Æblekagen over paa Sofies Tallerken. "Det er Moders Frugtskaal," sagde Sofie. "Ja del er længe siden, den har været fremme ..." "Og Asietterne ..." "Giv mig en Tallerken til Ane," sagde Nina. "Du kan ta'e ..." hun vilde sagt Williams: "Tag den fra Buffet'en. Saa fik Ane et stort Stykke Æblekage paa Williams Tallerken. Sofie gik i Seng.
Det var Frederikke, der havde spurgt. Og nu sagde Charlotte som Svar paa Sofies Spørgsmaal: Næi, fattige er vi ikke. Vi har jo Onkel Joachims Penge; og dem kan Far ikke røre, siger din himmelske Isidor. Frøken Sofie krøb længere ned i Stolen og sendte Søsteren et sygt Blik: Hvor kunde hun dog nænne at være saa ond!
Sofie blev ved at græde, hun tænkte paa sit: -Ja, det er 'et, sagde hun, det er 'et; men en har heller ikke saa langt til Sengen som en anden. Ida sad og saá ind i Lampen, hun var saa vant til Sofies Fortrolighed. Saa sagde Sofie pludselig, i en helt anden Tone: -Frøkenen maa ta'e Penge iaften vi har ikke en Skilling i Huset. -Igen, sagde Ida.
Sofie blev ved at tale i en graedende, bestandig stigende og atter synkende Tone: om Skovrideren og om "al den Elendighed" og Maren, der "ikke vidst' hvor hun vild' slaeng' sig hen til hvert et Par Bukser". -Nae hun ved ikke, sagde hun; og hun talte igen om Fruen: -Saa hun ser ejegod ud; hun saa op paa Fru Bergs Portraet, der hang over Sengen, og Tine fulgte Sofies Blik.
Ida saá kun Sofies ophovnede Ansigt, som hun kom ned ad Trappen. -Doktoren er her, sagde Sofie hviskende. Ida støttede sig til Gelænderet: -Hun var altsaa ikke død. -Jeg henter Fru Jørgensen, sagde Frøken Rosenfeld. Ida nikkede uden at have hørt og hun aabnede Stuens Dør; der var mørkt og hun blev staaende; inde i Sovekammeret hørte hun Doktorens Trin. -Det kom paa Klokken tolv, hviskede Sofie.
Dagens Ord
Andre Ser