rustrøde

Opdateret: 1. maj 2025

»Frøken Sofies Hus« laa nede i Elmekrattet ved Foden af de store Fyrretræer, hvis nøgne rustrøde Stammer og vildt strittende Kroner ragede højt op over Parkens andre Træer. Og Evigheden sang deri. Huset var sammentømret af gamle Bræddestumper og helt overgrot af Slyngroser og vild Klematis.

Gustav Wied - Fædrene æde Druer: Slægten, Opus 2

Jeg trykkede mig op mod en Bøgestamme og saa udover. Paa en Grøftekant stod en Seksender med hele Bredsiden til og nappede roligt Tot efter Tot i sig. Sollyset, som faldt skraat ind paa ham, tændte Ild i hans rustrøde Pels. Nu og da rejste han Hovedet i Vejret og saa sig omkring; men Vinden var lige ind imod mig, og fra den anden Side bares kun Lugten af Skovbundens Mylder ham i Møde.

Anton Nielsen - Et Aar