United States or Cuba ? Vote for the TOP Country of the Week !
De kaldte ham: "aan mig en Krone" og gik udenom, naar de saa ham paa Gaden. Saa tog han sig sammen en Dag og rejste -Ja saa til Indien. Ja, det er vel ikke det værste. -Therkildsen ham med den store Næse mindes du som altid spillede "Tanten" paa Salen han er død ifjor Saadan dukkede Navnene frem #den# var død, #den# kommen i Embede, #den# var gift, #den# blevet borte. Vi sad saadan og snakkede.
Men Bai holdt ikke op, og de gjorde Holdt ud for en Mark, hvor Rugen var sat i Stak. De fik en af Kurvene af Vognen, og satte sig i en Stak tæt ved Grøften. Bai spiste, som havde han ikke set Mad i otte Dage. -Skaal, Huus, sagde han. Godt Selskab. De snakkede og bød rundt af Krukkerne og spiste. -Det glider dog, Tik, sagde Bai. Folk kom forbi paa Vejen og skævede til dem.
Det kan nok være, Nakkeskilningen skinnede.... De snakkede om Hr. von Eichbaum, og Frøken Helgesen sagde, henne fra sin Plads: -Jeg finder, Hr. von Eichbaum er et meget net Menneske.... Frøken Koch gav Brillerne et Tryk over Næsen som for at se bedre: -Naa, sagde hun, det er et af de Mandfolk, der gaar efter Skørter.
Han spændte derfor efter en Ugestids Forløb igen for sin Vogn. Men kørte denne Gang til Havslunde. Hans havde været Soldat sammen med Nataniel Larsen, Gaardens ny Forvalter. Og som Paaskud for Besøget angav han, at han kom for at se paa Konstruktionen af en Radsaamaskine, som han maaske vilde anskaffe sig Magen til.... De sad inde paa Forvalterens Værelse og snakkede sammen.
-Grandpapa, sagde hun og fandt ikke flere Ord, mens hun stirrede ind i hans Ansigt: det var, som saá hun tusind Ting oplyste af et eneste Lyn. Hendes Hænder faldt ned mod Bordet. Men Hans Excellence havde vendt sit Ansigt bort. Langs Bordet lo og snakkede de, mens Marschalinden, der gik tilbage i Samtalen, sagde til Faderen: -Jeg har for Resten været i Haremet.
Hvorfor lærte vi ikke strax hinanden at kjende, da var Alt blevet saa godt! Det skal blive godt ogsaa saadan, min Ven! sagde jeg og kyssede hende paa Panden. Vi satte os ved det aabne Vindue og snakkede sammen om det kjære Rathen. Minna drillede mig med, at jeg i et Brev, som jeg havde sendt hende for et Par Dage siden, havde forvexlet to Udsigtspunkter.
Alle snakkede i Munden paa hinanden, siddende og staaende rundtom i Stuen, hvor de store svære Møbler de var ikke fornyet siden Konferentsraadens Død for ti Aar siden var spredt over Gulvet: -Det er Asta, sagde Konferentsraadinden. Jeg holder ikke af det. Jeg vil helst sidde fast opad Væggene.
Alle talte de i Munden paa hinanden, Veninderne. Men mest snakkede Lady Lipton. Hun boede langt borte i et fremmed Land og hun kendte mange af dem, der var de rigeste og fornemste. Faderen førte hende altid tilbords til Middag. Men naar de havde spist, drak de Kaffe i Havestuen, og det var Lady Lipton, der talte.
-Meget ærgerrig Pige ... Kendte hende, brillant. Bai snakkede hele Tiden. Huus røg sin Cigar og saa' ikke særlig interesseret ud. -Jeg spø'r jo ogsaa, sagde Bai, de unge Mennesker, saadan i Sommerferien, i Præstegaarden: Hvad har I nu for Fruentimmer, spørger jeg. Er det #godt?# -Smaapi'er, gamle Ven. Smaapi'er. -Ja-a de gaar til Rusland, si'er de kan s'gu gerne være.
"Jeg kunde ikke slippe bort, jeg véd ikke, hvad der gik af Christopher, han vilde drikke Portvin, og han snakkede Pokker et Øre af, til jeg til sidst rent ud sagde, at jeg vilde ind til Dem. Saa her er jeg og nu vil De ikke gaa i Seng vel?" Han har saadanne bedende blaa Øjne bønlige og rørende som et bedrøvet Barns det er ganske umuligt at modstaa ham! Og vi gik ned i Galleriet.
Dagens Ord