Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Han tænkte paa sin Fader, som havde siddet ved hans Seng og presset ham for Penge. Han tænkte paa Batty paa Batty, som var død. Han lyttede. Det var blevet ganske stille. Saa kom der et dybt Suk og endnu et. En lille sagte Kradsen af en Pote og ikke mere. Giovanni tænkte paa, hvad han nu skulde blive. Han var ikke saa ung mer, og han havde ikke længer nogen Specialitet.
Ida gik langsomt op med sit Lys. -Det er mig, sagde Karl pludselig oppe fra Trappens Mørke. Ida fo'r ikke sammen og svarede ikke; hendes Ansigt var kun blegt bag det løftede Lys, mens hun aabnede sin Dør og lukkede den bag dem. -Turde jeg komme? hviskede Karl. Ida smilte op i hans Ansigt: -Ja, sagde hun. Det var ud paa Morgenen. Karl sad paa Kanten af Idas Seng.
Jeg sér, der er en Seng mere i Værelset, en nylig opereret Fjordfisker ligger i den, han er bleg og afkræftet, kræftsvag, tuberkuløs. Han ligger og lytter spændt hen imod os, med store, blanke Øjne. Ved Fodenden af hans Seng staar en hæslig vansiret Lupuspatient og stirrer med de blodskudte Øjne og en halvfortæret Mund spilet op.
Hun havde faaet den gamle Psalmebog i Hænderne, og hun sad og stirrede paa dens store Skrift uden at læse. Men en Gang imellem tog hun Fart og gav sig til at mumle Versene. Saa blev hun kaldt ind. Da hun kom ind i Kamret og saa Bedstemoderen, ubevægelig paa den hvide Seng, greb hun krampagtig om Dørstolpen og vilde vende om. Bedstemoderen vaktes ved Støien: Er det dig? sagde hun stille.
Ida kunde næppe tale. Vaagekonen rystede paa Hovedet: -Hun spø'r nok ikke efter nogen mer, sagde hun: -Nu sover hun. De stod lidt, lyttende alle tre, foran det stille Lys: hun sov. -Saa gaar jeg derind, hviskede Ida. Varsomt tog hun Skoene af og hun gled derind. Et Øjeblik saa hun paa Moderens Ansigt. Saa satte hun sig, stille, bag Fodenden af sin Seng, paa Gulvet uden at drage Aande.
-Og De kan rolig naevne dem i Deres Avis, sagde Baronen, De kan rolig naevne dem, min Herre, de vil intet have imod det, vedblev Baronen, som var det en kongelig Indrommelse af de Skindklaedte, at de maatte naevnes i en Avis. Korrespondenten noterede deres Navne, for han lagde sig i Skovriderens Seng. Tine var faerdig med Skovriderens Leje; rundtom var der blevet stille i Huset.
Hvorpaa Døren igen omhyggelig laasedes. Ingen fik Lov at besøge hende. Ingen fik Lov at se hende. Moderen fortalte, at hun led af et smitsomt Halsonde. Bøger fik Juliane ikke at læse i, Haandarbejde ikke at sysle med. Alle Møbler var flyttet ud af Stuen med Undtagelse af en stivrygget Stol og en Seng.
Hun smilede igen: Hvor godt vi to dog altid forstaar at trøste hinanden, Isidor! Vi hører jo ogsaa begge to til den livsglade Slægt, Uldahl-Ege, lille! ... Men det er dog utroligt, saa vi bliver snakkesalige, naar vi skal i Seng! Klokken er straks halv Tolv! Bare lidt endnu? bad hun og trak ham med sig. Og de begyndte igen at vandre op og ned.
Moderen laa ned ved hans Seng: -Ja, Max, ja gor det saa ondt? gor det saa ondt? hviskede hun. -Ja, Max, Ja gor det saa ondt? Doren gik. Det var Madam Bolling igen. Hun vilde kun se efter Tine saa var hun vel vred fra idag, siden hun ikke kom ind. Hun gik ikke hen til Sengen. Hun stod kun ovre i Morket og saa paa sin Datter, til hun stille vendte tilbage.
Det er allerede sent. Ak Gud, ja! Hvem der laa i sin Seng! Hun tændte en lille Stump Lys, der stod paa Commoden, og sjokkede af. Det var paa den Tid, da jeg pleiede at gaa, og jeg overholdt den ret nøiagtig, da jeg vidste, at Minna skulde tidlig op om Morgenen. Men hun bad mig om at blive, sove kunde hun dog ikke i de første Timer.
Dagens Ord
Andre Ser