Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. november 2025
Og Ida lukkede Gangdøren, mens Fru Bertelsen vendte sig et sidste Sekund med Øjnene fæstede paa Døren til "Salen" og gik. -Ønsker Doktoren noget? spurgte Ida. Men Herren paa "A" blev kun staaende med det samme Smil. -Nej Tak, sagde han kun og rørte sig ikke. Det blev Skumring.
Og ofte, naar hun laa foran Kaminen og stirrede paa Blokkene i det flammende Baal, begyndte hun med et at maale Salen med lange, uens Skridt, som om det store Rum pludselig blev altfor trangt og ikke havde Plads.
-Hva' er' et? skreg den gamle, hva' er' et? Det lød som en Explosion, saa Salen rystede, et Skrig, mens alle Hatte blev svinget. Den gamle stod op, Stokkene tabte han.... -Sejr, Sejr! raabte de fra Bordene.
De kaldte ham: "aan mig en Krone" og gik udenom, naar de saa ham paa Gaden. Saa tog han sig sammen en Dag og rejste -Ja saa til Indien. Ja, det er vel ikke det værste. -Therkildsen ham med den store Næse mindes du som altid spillede "Tanten" paa Salen han er død ifjor Saadan dukkede Navnene frem #den# var død, #den# kommen i Embede, #den# var gift, #den# blevet borte. Vi sad saadan og snakkede.
Da Klokken slog Tolv, gik Præsten gjennem Salen og sang: »Hou Vægter, Klokken er slagen Tolv, Nu er det paa de Tider, Man føier sig til Sengs.«
Lysene uttede overstadigt paa Væggene, som kunde de vævre Flammer ikke være rolige, mens de diede og drak af Talgen. Gulvet dundrede under de svimle Par. Den store Hal var kun daarlig oplyst. Hjørnerne laa i Skummelhed, ude i Salen dansede der flere lemmeløse Skygger, end der var Mennesker. Tæpperne bølgede paa Væggen i den kolde Træk. Og Musiken skrattede.
Der var ingen af Banden kommen, og han satte sig oppe paa Galleriet og ventede. -Nej, Tak, han skulde ikke ha'e no'et ... En Soda. Han sad og saa' ned i Salen gennem Tobaksrøgen paa de otte Piger, som sad paa Tribunen i Kreds, og paa Tilskuerne: -S'gu lutter Drenge.... -Skuffens Bedrøvere, tænkte Bai. Han sad og saa' -Drenge, sagde han igen.
Der blev sat seks Stole frem midt i Salen, ny Par fo'r ud, William jog dem hjem; raabte paa Skamler, fik endelig et Par, hjalp Damerne op paa Stolene, de streg, kunde ikke staa fast, tog sammen i Kjolerne. De fik hver et Lys og holdt det højt i Vejret. "Saa."
Minderne Minderne leve!" Han havde givet sig hen. Hans Ansigt lyste; og, med Hovedet bøjet lidt tilbage, stod han nu med løftet Glas mod Salen. Man havde efter Talen samlet sig et kort Minut, inden man raabte. Saa hørtes en pludselig Summen. Hurra blev der ikke raabt. Lidt efter brød man op, man skulde slutte Festen paa den anden Side Søen, og man gik ned gennem Haven til Baadebroen.
Hun havde lovet ham en Dans, men mens han gik ud for at hente et Glas Vand, løb hun med den anden, der dansede bedre. Da han kom ind med Glasset og saá dem danse, slog han dem Vandet i Hovedet lige midt i Salen. Stella gav ham en Ørefigen, men han bed blot Læberne sammen og sagde: "Jeg fortryder det ikke." Og Stella slog ham ikke oftere.
Dagens Ord
Andre Ser