»Det skal sige, at Christen Madsen har været her for at sælge sin Kjæreste, men hun koster som sagt tyve DalerEndnu var jeg lige klog, jeg forstod ikke et Ord af, hvad Præsten sagde. Denne sad i sin store Lænestol med den meest alvorlige Mine og blæste den ene tykke Røgsky fra sin Meerskumspibe efter den anden.

Der var Øjeblikke, hvor han følte sig fristet til at trække sig ud af den Kamp, han havde begyndt. Han behøvede jo blot at sælge sin Opfindelse saa laa hele Livet aabent for ham. Atter og atter spurgte han sig selv, om Anna elskede ham. Havde hun ikke uigenkaldelig forsmaaet ham den Dag, hun gav Flyge sit Ord?

-Ja, saa er'et jo idag, sagde hun. -Ja, det er jo idag, sagde Mølleren. Der blev en lille Stilhed. -Han ska' derhen nu til Morgen ... -Ja, han ska' det ... De tav igen. Men det er dog en svær Haandtering. Han stod lidt: Jeg tænkte det, sagde han saa, om de gav noget for det ... Konen saá hurtig op: -Vil Johan sælge sine Børn, sagde hun indigneret.

Se, det var nu bare Begyndelsen, dette med Pigen, det, som kom bagefter, var meget forunderligere ..... To Kajaker havde været ved Iluiteq for at sælge Spæk. Da de kom hjem, var de ganske fra Forstanden. Til en Begyndelse paastod de, at de havde mistet Forstanden, fordi de havde drukket Brændevin hos den danske Assistent; men senere hen blev det ganske anderledes.

Emmanuelo de las Foresas fra at overvære Koncerterne og han fik ikke Violinen at se. Næste Morgen lod Charlot Portieren i Hotellet sælge Violinen og sende Pengene til Paris til Moderen. Ved sin Chokolade læste Hr. de las Foresas Bladene og læste om Violinen. Han vilde se den. -Jeg har solgt den, sagde Charlot. -Hva'? Hr. de las Foresas var lige ved at tabe Koppen. -Ja. Charlot saá paa sin Fader.

Lidt efter lidt fandt han i de søvnløse Timers triste Overvejelser Traaden i det lumske Anslag, som de alle var blevet Ofre for. Han forstod, at Negoro og Harris havde arbejdet sammen, imod et fælles Maal, Negoro for at tage en personlig Hævn over ham, Dick, Harris for at sælge Negrene som Slaver. Men Fru Weldon, Fætter Benedict og lille Jack hvad var Uslingernes Plan med dem?

Og tilsidst maatte de sælge Thorsholm ... Ellen Løste sit Haar, som tyngede hendes Nakke, og hendes Kinder brændte. Men hun hørte op at græde. At sælge Thorsholm. Hun vidste, det maatte komme, men hun kunde ikke tænke det; det forstenede hendes Graad ...

Og alligevel drog den dig tilbage til sig, da du var her, bemærkede Minna uden at hæve Blikket fra de brede Stentrin, som vi langsomt gik ned ad med lange Skridt. Hvad skal man sige? Erhvervet, Minna! Men du siger jo netop, at en Kunstner maa leve et Sted som her for at producere. Rigtigt, men man skal ogsaa sælge.

Nu er vi ikke blot blevet af med vor Fjende, men har oven i Købet forbedret vor Stilling. Hvis vi naar lige saa godt frem i Fremtiden, som vi hidtil har gjort, kan vi være indenfor Klostrets Mure i Morgen Aften." "Det haaber jeg, vi er," svarede jeg; "men det, vi har gennemgaaet i den senere Tid, bringer mig til at tænke, at vi gør klogest i ikke at sælge Bjørneskindet, før vi har skudt Bjørnen."

Nærige ere Bornholmerne endnu, eller de have idetmindste megen Kjøbmandsaand; kun er det nu ikke Andres, men deres eget Liv de ere ufølsomme for. I deres smaa Baade vove de sig langt ud til forbiseilende Skibe for at sælge Æg og Høns, og det er da ikke saa underligt, at de ere noget dyre med dem, naar deres Liv undertiden er Indsatsen. Lader os gaae ned under Dækket.