United States or Lithuania ? Vote for the TOP Country of the Week !
"De skulde ikke have bedt ham om at komme, hvis han ikke er et respektabelt Menneske," sagde jeg naivt, "men de italienske Madonnaer burde kunne rense og hæve hans Tanker. Det er i alt Fald Dem, der har paataget Dem det Ansvar. Jeg har ikke i Sinde at adlyde andre end mig selv!" Og jeg satte mig bestemt til Rette mellem de Fløjls Puder. "Ikke godt Selskab!" udbrød Lord Robert.
Ja, en Dreng og to Smaapiger ... De er ikke konfirmerede? Jo, Robert er; men Tvillingerne er kun tretten Aar ... Har hun oven i Købet Tvillinger! Hun sidder vel smaat i det, din Moder? Ja, mange Penge har hun ikke ... Hvor mange? Hendes Pension efter Fader er 800 Kroner. Herregud! Hvad var din Fader? Amtsfuldmægtig ... i Hobro ... Hvornaar døde han? Til Oktober bliver det ... tre Aar siden ...
Lord Robert stod og klappede den ældste Engel paa Haaret, hun var endnu ikke gaaet i Seng. Hun er noget af det yndigste, og saa høflig og saa forskellig fra Mary Mackintosh' Børn. Han forestillede Hr. Campion for mig, og vendte saa tilbage til Mildred Engelen. Pludselig fik jeg Lyst til at gøre Ulykker, det var Reaktionen efter de sidste kedelige Dage, saa saá jeg op paa Hr.
De skulde ikke kunne sige, at jeg ikke kunde passe paa mig selv i enhver Situation. "Det er en forbistret god Portvin, Christopher," sagde Lord Robert, da den fra 47 blev budt rundt. "Var det den, du indbød mig til at komme og drikke?" "Jeg troede, det var, for at De skulde sige Deres Mening om Malerierne," udbrød jeg forbavset. "Hr. Carruthers sagde, at De var en stor Kender."
Han vilde øjensynlig have været meget høj, hvis han ikke havde været vanskabt, der staar en Pukkel ud paa hans Ryg, næsten som paa Punch. Han kan ikke være meget over fyrre, men han ser ældre ud, hans Haar er ganske graat. Ikke en Linie eller et Udtryk hos ham minder mig om Lord Robert, glæder det mig at kunne sige.
"Men jeg skal selv vise dig Billederne i Morgen, Bob." Det bestemte mig straks til at føre Lord Robert rundt i Aften, og jeg sagde det til ham med fløjlsblød Stemme, medens Hr. Barton optog Christophers Opmærksomhed.
Aa! man taler om Hjertebanken. Hvis mit Hjerte skal blive ved med at hoppe saaledes, hver Gang Robert træder ind i Stuen, saa faar jeg en Hjertesygdom, før der er gaaet et Aar. Han saá saa indtagende ud, han var i almindelig Formiddagsdragt, og hans Ansigt straalede, og hans Øjne skinnede som blaa Stjerner. Vi opførte os pænt; han kyssede kun min Haand, og Lady Merrenden saá hen paa Uret imedens.
Hun kalder det «Pagtens Ark». Ja, hun er en mærkelig Dame, og jeg skal nok fortælle Dig mere om hende en anden Gang, men nu skal Kusken af Sted med Brevene, og saa maa jeg slutte; bare jeg selv kunde krybe ind i Konvolutten! Hils nu Robert og Tvillingerne mange Gange; men selv skal Du dog have de fleste Hilsener fra Din længselsfulde Kanin. Jeg synes aldrig, jeg skal se Jer mere!
Og dog har jeg inderst inde en Følelse af, at det er af en eller anden latterlig Grund, og ikke af det rene Djævelskab. Hvis jeg troede det, vilde jeg snart komme til ikke at bryde mig om det. Det troede jeg den Aften til 'Carmen'." "Ja, det véd jeg," svarede jeg. "Hvad véd De?" Han saá forskrækket op; saa tog han igen min Haand og sad tæt ved mig. "Aa, gør det ikke, Lord Robert!" sagde jeg.
"Torquilstone var rædsom, kan jeg se," sagde Lady Merrenden. "Hvad sagde han, Robert sig os alt? Evangeline ønsker det ogsaa, er jeg sikker paa, lige saa vel som jeg." Robert saá meget bleg og alvorlig ud, man kan se, hvor bestemt hans Mund i Virkeligheden er, og hvor faste hans kære, blaa Øjne.
Dagens Ord