United States or Chad ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men du græder? udbrød jeg, da mine Læber blev vaade paa hendes Kind. Det er det samme! Men det lød saa sødt, siig det igjen! Min Hustru! Vi vare allerede gaaet et Par Gange frem og tilbage gjennem den lille Landsby. Det var mørk Nat. Enkelte oplyste Ruder, spredte paa begge Sider af den mørke Dal, bidrog mere til Hygge end til Lys.

Deres Overilelse betalte de dyrt ... Men man tænke sig bare, at de trods Mørket var slupne heldigt i Land og til deres Overraskelse havde genkendt den hjemlige Ø og saa fundet Vejen op gennem Klitterne, op til det oplyste Forsamlingshus og var traadte derind, drivende vaade og yderst forkomne men dog i Live alle

Og de tolv Porte vare tolv Perler, hver af Portene var af een Perle, og Stadens Gade var rent Guld som gennemsigtigt Glar. Og jeg intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den almægtige, og Lammet. Og Staden trænger ikke til Sol eller Måne til at skinne for den; thi Guds Herlighed oplyste den, og Lammet var dens Lys.

Det var det, den havde gjort i dette Tilfælde. Her var Tale om et rent og skært Kapital-Foretagende, der efterhaanden vilde tage Brødet fra Tusinder af Arbejdere. Og nu vilde man give det Udseende af, at det skulde være i Arbejdernes Interesse. Men de var ikke saa dumme, at man kunde binde dem den Slags paa Ærmet. De var oplyste og selvstændige Mænd.

Lidt efter mødte de en Dame, som Drengen hilste: Det var min Reservefrøken henne fra Børnehaven, oplyste han. Og Herredsfuldmægtigen, der syntes, at det var Synd at knevle ham længere, spurgte imødekommende: Hvad hedder hun? Hun hedder Fru Mathiesen ... Maa jeg mere? Og da Faderen nikkede samtykkende, stod Munden ikke lukket paa Drengen i den Timestid, Turen varede ...

Dette vilde jeg, navnlig for Bugges Skyld, ikke lade upaatalt. Jeg oplyste det derfor i en lille Artikel i Tidsskr. f. Filologi VIII , S. 204 ff. under Titelen Suum cuique. Det er muligt, at dette Plagiat ikke var bevidst.

-Det har jeg set. -Nu er vi hjemme, sagde Ida. De var ved Porten. -Men jeg følger Dem til Plankeværket, sagde Karl. Og de gik, adstadigt, ind forbi Vagten, frem i den store og tavse Gaard, hvor Gangene halvt oplyste laa som i et halvvaagent Blund. -Hør vore Skridt, sagde Ida sagte: her er Ekko i Gaarden. -Ja, sagde Karl. De gik forbi Lægernes Gang.

Det er frygteligt at falde i den levende Guds Hænder. Men kommer de forrige Dage i Hu, i hvilke I, efter at I vare blevne oplyste, udholdt megen Kamp i Lidelser, idet I dels selv ved Forhånelser og Trængsler bleve et Skuespil, dels gjorde fælles Sag med dem, som fristede sådanne Kår.

Hvor er hun da henne? Jens Sivertsen krykkede sammen som for den kolde Blæst. Han vilde til at sige noget, da fik han at se, hvor den unge Herremand pludselig blev graa og svag i Trækkene han tav bestyrtet. Hvor er hun henne? spurgte Otte frygtsomt. Hun tjener i Salling, oplyste Jens Sivertsen, og han gik i sin Vaande frem og gav sig til at stryge Mankelokkerne ud paa Hesten.

Ja, saa var der jo ikke noget ved det! mente Stasia. Vand og Brød, hvad vil det sige? Han faar ikke uden en Humpel Rugbrød og en Skaal Vand. Jamen ikke alle 30 Dage paa een Gang, oplyste Maren. Nej, forstaar sig, han faar rigtig Føde imellem. Saa er det jo ingen Straf! skrev Stasia skuffet. Jo-o, forklarede Maren ma' bli'er, saa ma' knap ka' hænge sammen a' 'et alligevel.