Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 17. juli 2025


Thi det er bedre, om det er Guds Villie, at lide, når man gør godt, end når man gør ondt.

Den Doende rallede hojere: -Ja, Max, ja, gor det saa ondt? gor det saa ondt? Han blundede igen og atter vaagnede han. Ude steg Kanonernes Lyd som et rullende Vejr. Men om Sengen var der dog som forunderlig stille. -Loft ham, loft ham, hviskede Moderen selv holdt hun hans Haender. Hvor hans Aande blev svag og hans Haender stive. -Annie, Annie, hviskede han ganske sagte. -Ja, Max, ja.

Oprindelig havde Muligheden derfor staaet for ham som et ubetydeligt Kryb, et lille ondt og giftigt Bestie kanske men alligevel et, som kunde overvindes og udryddes. Men i Tidens Løb havde den skudt Vækst. Den var bleven til et stort, klamt Uhyre med ubarmhjertige, forstenende Øjne et mystisk Væsen, som virkede lammende paa den, der kom det nær. Den var intetsteds og allevegne, denne Fejl.

Det er underligt, lille Moder, men siden jeg er kommen hjemmefra, synes jeg, at der er saa meget ondt og stygt til, som der aldrig var noget af hverken i København eller Hobro! Ved Du hvad jeg hørte forleden Nat, da jeg laa og ikke kunde sove for Rotterne!

Jeg vil have, at De skal gaa tilbage til den Tid, da vi pakkede Deres Bøger ind sammen. Gud maa vide, hvad der er kommet imellem os siden den Gang det er ikke min Skyld men i Dag vil jeg saa gerne tage mig af Dem, kære lille Pige. Det det gør mig saa ondt at se Dem sidde og græde her." "Jeg jeg vilde gerne være Venner med Dem," sagde jeg.

Hans Mave var frygtelig udspilet, og det var tydeligt at mærke paa ham, at han havde forspist sig i Lækkerier, som han i lang Tid havde maattet undvære; men Konen tænkte intet ondt derover. En Dag foreslog han, at de alle skulde tage ind til Bopladsen, og saa rejste de. Han havde paa Forhaand lovet dem et stort Maaltid.

Gjorde jeg Jer Eders Ret og besværede mig derover, kunde I vente at blive jaget af Gaarde som en Løsgænger. Men nu skulde jeg jo prøve paa at slaae mig fast, saa det var ondt nok, om jeg blev jaget paa Døren med det samme ... I mener det vist heller ikke saa slemt.

Det er hendes Soveværelse! Jeg tror, hun er derinde, det plejer hun i hvert Fald at være, naar hun er i ondt Lune.« »Naa, hun gaar vel nok ind paa at lade mig se Værelset under disse OmstændighederCarman tvivlede og fik Ret. To Gange maatte de banke paa Døren, inden hun svarede.

Og Paulus sagde: "Brødre! jeg vidste ikke, at han er Ypperstepræst; thi der er skrevet: En Fyrste i dit Folk du ikke tale ondt imod." Men da Paulus vidste, at den ene Del bestod af Saddukæere, men den anden af Farisæere, råbte han i Rådet: "I Mænd, Brødre! jeg er en Farisæer, Søn af Farisæere, for Håb og for dødes Opstandelse er det, jeg dømmes."

Og særlig da ikke naar Faderen var hjemme. Herredsfuldmægtigen skal ha' Ro! sagde Jørgen. Men ellers stod Isidor paa den allerfortræffeligste Fod med sit Afkom ... Det var en Søndag Formiddag i Begyndelsen af April. Solen lyste, Træer og Buske tænkte paa at springe ud, og Østenvinden peb ondt. Ude paa Stentrappen foran Huset stod Fuldmægtigen i tyk Vinterfrakke og glædede sig over Vaaren.

Dagens Ord

beholdtes

Andre Ser