Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 19. juli 2025
Det maa være os en Tilfredsstillelse for os alle, mine Herrer, en Tilfredsstillelse og en Lykke at vide vor ophøjede Konge i Spidsen for vore Bestræbelser med sine naadige Ønsker om vor Fremgang ... Der blev atter raabt Bravo, og Konferensraaden sluttede med et højt »Leve« for Hans Majestæt.
Kammerjunkeren for. Claus . Ah, du mener, at jeg.... Jørgen . Og den naadige Frue.... Claus . Vi skulde foreslaae Baronen det? Jørgen . Ja, men ikke før efter Maaltidet, for saa er Herren ved godt Lune ... og saa er Skriveren kanskee ogsaa bedre oplagt. Claus . Og saa troer du, at Skriveren.... Jørgen . Kunde forløbe sig ... jo, det tænker jeg nok, naar der bliver pirret lidt ved ham.
Er her Nogen paa Gaarden, som ikke vil ham vel? Bodil . Jeg veed ikke, hvad jeg skal sige. Han har visselig Misundere, men det fik være det samme, naar blot.... Hans Lauritsen . Naar blot? Bodil . Mig tykkes, den naadige Frøken driver et underligt Spil med ham, som jeg ikke forstaaer mig paa. Hans Lauritsen . Hvorledes det?
Baronen . Hold sin Mund og vendt til siden, har jeg sagt; ... Naa, Ambrosius, nu rask! Han kan jo i Nødsfald lave en Vise paa staaende Fod, det har han jo før viist Prøver paa. Ambrosius . Strax, naadige Herre! Jeg tænker just derpaa. Kammerjunker! det kommer pø om pø. Baronen . Ja vel, drik sig først et Glas Viin, Ambrosius, saa kommer Geisten nok over ham.
Pludselig lo han, og det var den dybe naadige Latter fra gamle Dage, han var kommen til at tænke paa den unge Kvinde, som Ditlev Brokdorp listede ind til ham her for elleve Aar siden, da han havde lagt sig til Sengs og ikke vilde staa op. Han havde unægtelig været lykkelig ved Pigen, som ogsaa var virkelig køn. Men det var syndigt, det var en grov Overtrædelse.
Og da jeg kom tilbage, hørte jeg Klokkerne kime og saae Luerne slaae iveiret. Saa var min Klokke slaaet, og der var ikke Andet for mig at gjøre, end at reise over til mit Hjemsted her i Fyen og friste Livet som jeg kunde. See, saadan gik det til, naadige Frøken, og jeg takker Gud for det ikke gik værre. Abigael . Saa maa I være nøisom.
Men hvad jeg skjønner og veed af Erfaring, det er, at man kan bøie en Mand som en Pilevaad, og naar man slipper ham, staaer han lige rank og svai endda. Mændene tækkes man gjennem Øiet, skal jeg sige dig, og der er lang Vei fra Øie til Hjerte. Bodil . Ikke saa langt endda, naadige Frøken! Kjærlighed er som Taaren, hedder det for et gammelt Ord; den begynder i Øiet og falder i Barmen.
Men det er jo Daarskab og Indbildning Altsammen. Ambrosius . Nej, naadige Frøken, det er det visselig ikke! Thi paa selvsamme Viis gik det mig, da jeg digtede Sangen. Der er en Verden til udenfor denne om det er Himmerig og det evige Liv eller Paradisets Have, det veed jeg ikke; men lysere og herligere er den, end den skjønneste Sommerdag her paa Jorden.
Jeg skal lære den Monsieur, hvem der er Herre paa Gaarden, han eller jeg. Abigael . Papa maa ikke forivre sig. Hør dog først, hvad Skriveren har at sige til Undskyldning. Baronen . Til Undskyldning! Jeg gad vide, hvad det skulde være! Naa, tal da! Kan han lukke Munden op! Ambrosius . Hvad skal jeg sige, naadige Herre? Det kom saadan over mig, da jeg saae en gammel Mand blive mishandlet.
Er den fattige Bonde ikke Guds Skabning saavel som I, fordi han er ussel og trælbunden? I hørte jo, hvor han græd af Pine, den værkbrudne Stakkel, og alligevel.... Baronen . Var han værkbrudden? Det meldte han mig jo intet om, Jørgen? Hvem er det? Jørgen . Det er Jens Hansen, naadige Herre! Baronen . Den gamle Jens Hansen fra Vangehusene? Han, som brækkede Benet sidste Vaar?
Dagens Ord
Andre Ser