Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 1. juni 2025
Derfor fortjener den sin umistelige Del af Æren for Udviklingen i vort Land. -Et Leve ja, mine Damer og Herrer, et taknemmeligt Leve for vor danske Presse. Kaptajnen havde forladt sin Plads og aabnede Døren til Gangen. Vendt ud mod Trappen, udbragte han med et Par Ord »Levet« endnu en Gang, og alle rejste sig, raabte Hurra og viftede.
Bare at ligge saadan og se paa dig ... at vide, at alt det er mit ... alt alt sammen. Jeg føler mig saa tryg. Og jeg! Jeg følte en uendelig stor Taknemmelighed mod dig mod hele Livet, mod alt mod det: Blot at være til. Tak for hver en lykkelig Stund, tak for hvert Sekund, jeg fik levet. Og vi laa ved Siden af hinanden og følte os som eet.
Og naaede han endelig Havet engang og havde Tiden for sig, gik han til Skipperbeværtningerne og faldt i Snak med en eller anden, der tog ham med tilsøs, ud hvor Horisonten er landløs, Luften bakteriefri og Hjemfølelsen reduceret til saa og saa mange Favne Plankedæk, der farer evigt frem eller neden om og hjem. Punktum. Ved Vesterhavet havde han levet længere end ved noget andet Hav.
Men naar han saa Ugen igennem havde levet i een lang nervøs Ophidselse, en Plage for sig selv og andre, slappedes hans Modstandsevne og han søgte paa ny Glemsel i de hvide, runde Arme, som selv under hans dybeste Anger og Sønderknuselse intet Øjeblik havde ophørt at staa vinkende og lokkende for hans Fantasi. Og han mærkede da, at naar han søgte Kvinder, blev han roligere og mindre nervøs.
Fik vi en Gang en Statsmand, lod vi ham hænge. Den første Herre sagde: -Deres Excellence er streng mod os aktive Arbejdere; og han lagde et lille Eftertryk paa "aktive". Hans Excellences Blik havde strejfet Manden, der talte: -Ja, sagde han, jeg har levet længe.
Men siden, min Ven, da vort Liv blev plyndret for alt det, som vi havde levet i, alt det Velvære, vi var vant til at sidde i og vi stod igjen saa at sige i de tomme Stuer, med de bare Vægge i Livet ser du, saa blev det langsomt en fortvivlet Misfornøjelse og en fortvivlet Følelse af Skammen.... Og hun taalte ikke, at vi nævnte Fa'ers Navn, og hun skyede alt, hvad der kunde blot minde om ham.
Barn, men det bli'er nok andre, der skal fælde Træerne. Fru Lund saá hen for sig bag de store Briller, der sad saa mærkelig ubekvemt paa hendes Næse: -Og nu har vi snart siddet her i fem og tredive Aar og levet i Fred. Gamle Lucie kom op igennem Gangen, skændende og mumlende. -Saa, sagde Fru Lund: nu skænder Lucie igen. Aa, Du, det er ikke let. Naar hun blot vilde blive siddende.
Men da det blev Alvor, vedblev hun længe at vægre sig ved at tro det; hun kunde ikke tænke sig det, hun vilde ikke forstaa det. Paa Williams Hoved havde hun lagt alle sine Forhaabninger, i ham og kun i ham havde de to Søstre levet de to Aar i Præstegaarden; han var deres Alt.
Jeg vilde hellere være min egen Mand end staa under en anden som Kapellan, og saa var det just ledigt Embedet på Lyø, og saa fik jeg det og saa flyttede vi derover. -Og #der# har I levet side. -Ja. Vi sad lidt, og jeg sagde: -Og din Mo'er er hun bedre nu? -Aa ja, det er jo den store Glæde for Elisabeth og for mig Mo'er er kommet over det, du.
Alt, hvad han havde levet, var jo Vejen til dette. Og han havde været blind, at han ikke havde set det.... Han havde leget Konge hjemme i den store Gaard, og Flaget havde været hans Kongekaabe; han havde læst og læst om de store Bedrifter, nu skulde han gøre dem efter; han havde drømt om at erobre en Verden, nu skulde han betvinge den. Hvordan kunde han have været saa blind?
Dagens Ord
Andre Ser