United States or Costa Rica ? Vote for the TOP Country of the Week !
Den ældre Have med hele sit konventionelle landskabelige Apparat, de lange Perspektiver, de kulisseagtigt opstillede Buskadser og Trægrupper, led dens øvrige gode eller daarlige Sider ufortalte i hvert Fald af den Mangel, at dens Anvendelse paa smaa Haver krævede en saa lille Maalestok, at det hele ofte blev ganske meningsløst.
Et betydeligt Tab led Universitetet ved den mathematiske Professor Adolph Steens Død den 10. Sept. 1886. Ogsaa jeg mistede i ham en trofast Ven. I det akademiske Lærermøde, der blev holdt Dagen efter hans Begravelse, omtalte jeg det Tab, vi havde lidt.
Sproget var smukt, men Talen led, fandt jeg, af Svulst og var uden den faste, religiøse Tankegang og solide Petriske Bygning. Alligevel var det en Nydelse, som sagt, for Sproget. Bed Karl, at han vogter sig for Forkølelse efter Ridtet, hvad der saa let sker. Til Anna bliver der sendt den Chocolade, vi drikker her om Morgenen. Den er jo drøjere end den fra Cloetta.
Langt bedre lod en Efterligning af det gode gamle danske Stendige, saaledes som det hegner Sjællands Skove, sig udføre, navnlig da dette jo i Modsætning til "Stenhøjen eller -dalen" kunde indgaa i Havens Plan som fornuftigt, organisk Led. Den yndefulde Vegetation, der findes paa gamle Murruiner, kan man ogsaa prøve at indfange i Haven. Muren, der godt kan være lav, er fyldt med fast stampet Jord.
Ambrosius . Man pleier van at regne det derfor; men altid slaaer det sagtens ikke til. Abigael . I maa komme lidt nærmere hid til mig, ellers kan jeg ikke vinde ... endnu nærmere! Man skulde fast troe, I led mig ikke, siden I holder Jer saa fjernt. Ambrosius . Jeg? Det har vel ikke stort at sige, enten en fattig Skriverkarl lider Jer eller ei. Abigael . Det kan I aldrig vide.
Efter en stormfuld Seilads, hvor Skibet led noget Havari, ankom vi til Kiel d. 9. Oktober 1844. Der hørte vi adskilligt om Slesvigholstenernes Forbittrelse imod Danmark. Om Aftenen vare vi hos Professor Paulsen; det var den sidste Aften i lang Tid, vi tilbragte i en dansk Familie.
Egentlig var det en kedsom Hændelse, men hvad, der var ingenting at rette, han havde gjort sin Pligt den Gang i Baaden som altid, Folkene var bleven bjerget fra Vraget, som godt var og nu, netop et Aar efter, var han selv Vrag, paa en Maade ... Hjemme laa hans Mor, Skagens ældste Kvinde, hun var tooghalvfems og blind og altid i Sengen, paa det sidste var der kommen Døvhed til, saa det led vel mod Døden med hende.
Man kunde undertiden ønske, at han havde lært dem mere, men hvad han lærte dem, det kunde de. Hans Forfattervirksomhed svarede dertil; hans latinske Litteraturhistorie er et kort og klart Schema; den første Udgave led af adskillige Unøiagtigheder, men de bleve rettede i de senere. Den græske Kunsthistorie vilde jeg ønske han ikke havde skrevet.
Kæden gled ned fra hendes Bryst og faldt paa Gulvet. Ellen tog det, hun stod lidt og lod de gyldne Led glide gjennem sine Fingre. Derpaa gik hun langsomt ud af Døren og ned ad Trappen med Hovedet bøiet. Hun saa sig ikke om; med Smykket knuget sammen i sin Haand gik hun ilsomt ad Terrassen ned til Graven. Der standsede hun, løftede Armen over Vandet.
Og ved den Lejlighed hørte Danskerne op at være et nordisk Folk. Det var en sørgelig Dag, Mikkel saa, da Bønderne forsvarede Aalborg og led Nederlag. Vinteren var inde, og det var hundsk Vejr. Johan Ranzau førte Herremændene, som nu var mere mandstærke, men desuden havde han sine tyske Landsknægte og Bøsseskytter med. Og de tog haardhændet fat.
Dagens Ord