United States or Hong Kong ? Vote for the TOP Country of the Week !
Hvide Hus, min Barndoms hvide Hus saadan var hun, som var din Sjæl. Men Efteraaret gik og det led mod Jul. Moderen og Skolelærerens Tine sad længe oppe, og Børnene fik Svedsker for at gaa tidlig i Seng. Den gamle Karet rullede hver anden Dag op for Døren, og hele Gangen var fuld af Fodposer. Der skulde være saa mange Fodposer, naar Moderen skulde køre.
-Véd De, hvor jeg led, da De reiste? At alt mit Liv kun var Længsel og Fortvivlelse Ellen, Ellen, og saaledes elsker jeg Dem endnu Han lagde sig ned foran hende, og han talte hæst. -Saa vanvittigt elsker jeg Dem, saa vanvittigt at der var intet, jeg ikke kunde gøre, intet ingen Forbrydelse jeg ikke vilde begaa intet om De kun kunde elske mig -Og Deres Hustru?
William kunde næsten ikke holde ud at se derpaa, det pinte ham; han rødmede, naar Faderen karesserende lagde sin Haand paa Grevindens Arm, han slog Øjnene ned, naar de smilte til hinanden med et tavst og leende Smil; han led, naar Faderen bøjede sig ned og deres Øjne mødtes.
Da sagde han til dem: "Når I bede, da siger: Fader, Helliget vorde dit Navn; komme dit Rige; giv os hver dag vort daglige Brød; og forlad os vore Synder, thi også vi forlade hver, som er os skyldig; og led os ikke i Fristelse!"
Jeg ved og er vis på i den Herre Jesus, at intet er urent i sig selv; dog, for den, som agter noget for urent, for ham er det urent. Thi dersom din Broder bedrøves for Mads Skyld, da vandrer du ikke mere i Kærlighed. Led ikke ved din Mad den i Fordærvelse, for hvis Skyld Kristus er død. Lader derfor ikke eders Gode blive bespottet!
Hans Højhed Arveprins Ernst Georg underholdt sin Brud bøjet ned over hendes Broderi. Prinsesse Maria Carolina saa' i en Akvarelmappe tæt ved. Hun led ved at høre de forlovedes knappe Sætninger, som kom med lange Pavser, forbindtlige og indholdsløse. Maria Carolina saa' paa Akvarellerne som gennem et Slør. Hendes Hjerte var saa fuldt og saa beklemt.
Og han følte den dybeste Beundring for hendes Snedighed ... samtidig med at han havde den inderligste Medlidenhed med hende, thi hun led jo ved al dette Tænkeri. Og saa smilede han igen: Saalangt han kunde huske tilbage, var der nemlig blevet ført denne stille Kamp imellem dem om hvem af dem, der kunde faa Overtaget.
Men det værste var dog, da du selv begyndte at tale om den heldige Feiltagelse, og jeg ikke turde bekjende det, men blev ved at lyve for min egen kjære Ven da blev jeg saa led ved mig selv. Men hvorfor turde du da ikke »bekjende det«, som du kalder det?
Dagens Ord