Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 31. maj 2025
Fru de las Foresas gav sig til at le Børnene de las Foresas havde aldrig hørt deres Moder le men midt under Latteren slog det over i Graad. Fru de las Foresas var altfor glad. Børnene gav sig til at hyle, hver sin Melodi, og sprang op ad hinanden som vilde Dyr i et Bur. Hr. Emmanuelo de las Foresas kom hjem og hørte Nyheden. -Jeg har jo sagt det, sagde Hr. Emmanuelo de las Foresas. Hr.
Han skar Tænder og begyndte at kravle op ad hende for at naa frem til bart Kød. Da var der en, som midt i Støjen og Latteren raabte det forløsende Ord: Sæt ham op paa Kakkelovnen! Store-Olga smilede bredt og anerkendende. Hvorpaa hun greb Fyren i sine stærke Arme og bar ham trods hans Sprællen og Kradsen tværs over Gulvet hen til den høje Jærnkakkelovn henne i Hjørnet. Fly mig en Stol! sagde hun.
Greben af en Elendighed, der gennemskar hendes Forstenelse, hele hendes Barnehjernes Bedøvelse som et pludseligt Lyn saa' hun i dette Kammer, hærget som af en »Blindebuk«, foran Erhards Ansigt, hvor Latteren var stivnet som en flov Grimasse, hele denne Kærlighedslegs Historie, der havde gjort hende til Moder.
Ogsaa de to Fruer listede ud af deres Krog og sneg sig ned gennem Gangene. De kom ned i Foyeren, Latteren og Støjen af Skuespillerflokken døde bort henne i Korridoren.
Men saa ligesom berusede de sig i Latteren, den muntre Støj, deres Samtale vakte; det var saa længe siden, de havde lét. Om Aftenen kom de hjem i en vis nervøs Oprømthed. Jensen tog imod dem i Porten. "Der var kommet Telegram til Fruen." Det var, som de med ét blev kolde. "Hvorfra?" spurgte Stella, det lød som et halvt Skrig. "Hvorfra?" Jensen bragte det.
Hun var saa lind og varm at føle paa ... Da greb Vennen ham fat i Armen og rev ham med sig. Og Latteren stod ud af Døren efter dem. Oppe i Borggaarden fik Smeden Kig paa en Lampe, der brændte bag det hvide Forhængsstykke i et af »Asylets« Vinduer.
Strømmen dernede blev ved at bølge frem og tilbage, mens en Gang imellem Blikinstrumenterne bruste ud i en Takt, der naaede op til Verandaen, og indefra Latteren fra det Canthske Bord lød ud gennem Vinduerne. Ovre ved Bankdineren var der blevet mere stille. Herrerne med Ryggen mod Haven havde vendt sig, og de saa' alle ud over Mængden mod den lyse Koncertsal.
Hvad havde han tænkt paa den Gang? Han huskede det ikke. Men hun saá paa ham og sagde: "Man glemmer aldrig saadan noget sig mig det." Han gav sig til at le, og Latteren smittede. De lo begge en Stund, indtil Latteren blev til stumme Smil, og han bøjede sig over imod hende. Og hun rødmede og holdt ham for Munden, mens han hviskede til hende, halvt liggende i hendes Skød.
"Hører Du," sagde han og traadte Sønnen ganske nær, "uden Ansvar. Det var ikke godt andet," mumlede han med stille Latter, mens han gik bort igen ... "Vi vilde faa for meget at bære paa." Latteren skar igennem Sønnen. "Uden Ansvar," gentog han. "Den, som ikke gør sig til Herre, bliver Slave," dikterede den Syge, "den, som ikke ødelægger, bliver ødelagt. Thi ingen har betvunget Dyret i Kvinden."
Fordi jeg engang tog en dejlig Tøs fra ham, he! fortsatte Nils Joachim kunde ikke gøre noget rigtig ved hende; og saa kom hun til mig ! For i den Retning, he! saa havde jeg sgu den krabateste Elfenbensstav! Smeden pladskede ud i en brølende Latter. Den Historie havde han ikke hørt før! Men han holdt ligesaa pludselig inde igen med Latteren og spurgte: Skal vi saa ha' det Slag Kort, Godsejer?
Dagens Ord
Andre Ser