United States or Western Sahara ? Vote for the TOP Country of the Week !
Emmanuelo de las Foresas kunde mange muntre Historier om vel udviklede Blondiner fra de to Verdensdele. Hr. Theodor Franz havde ogsaa sine Minder. Charlot lærte en Del af hvad Livet saadan giver. De talte ogsaa om Haandværket. Hr. Theodor Franz strakte Benene fra sig; og han blev oprigtig, med Hænderne i Lommen.
Det laa i, at han færdedes meget livligt i to Verdensdele. Man vidste aldrig, paa hvad Side af Oceanet man havde ham. Men pludselig endte han paa de kanariske Øer. Dér var han, da Hr. Theodor Franz slog ud med Haanden: -Vel han er født i Provence. Hr. Emmanuelo de las Foresas sprat til: -I Provence! -Ja min Herre i Provence. De er borgerlig, min Herre, og fra Provence. Hr.
Emmanuelo de las Foresas fra at overvære Koncerterne og han fik ikke Violinen at se. Næste Morgen lod Charlot Portieren i Hotellet sælge Violinen og sende Pengene til Paris til Moderen. Ved sin Chokolade læste Hr. de las Foresas Bladene og læste om Violinen. Han vilde se den. -Jeg har solgt den, sagde Charlot. -Hva'? Hr. de las Foresas var lige ved at tabe Koppen. -Ja. Charlot saá paa sin Fader.
Charlot gled ind i det som før. Han spurgte slet ikke om Pengene. En Dag var der ikke Spor af Mønt i Huset. Fru de las Foresas græd som en Vandhane. Hun havde ingen Diner til Hr. de las Foresas. Charlot gik hen til Tanten og hentede de tusinde Mark. Fru de las Foresas gemte de ni hundrede mellem Fjerene i en gammel Dyne.
Theodor Franz antydede ved en meget ubetydelig Haandbevægelse, at Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde sætte sig. -Tak. Det hjalp paa Hr. de las Foresas at komme til Sæde. Han placerede Lokke-Barnet mellem sine Ben og begyndte at tale. Hr. Emmanuelo de las Foresas holdt meget af at tale. Han var fra Chile. Det kunde synes besynderligt, at Grander af Spanien slog sig ned i Chile. Men Hr.
Becker. Hr. Emmanuelo de las Foresas' Familie boede stadig paa sin femte Sal. Fru de las Foresas var blevet hvidhaaret. Det var hele Forandringen. Hr. Emmanuelo de las Foresas lod sig Klokken to bringe den første Kop Chokolade, paa Sengen. Saa stod han op. Fru de las Foresas klædte ham paa. Hun var meget bange for Hr. de las Foresas under Paaklædningen, for han var en Smule vanskelig om Morgenen.
Han var virkelig fingernem. De spillede videre. Charlot tabte. Han slugte hvert Kort med Øjnene og holdt paa Regnepengene med Hænder, der rystede af Iver. Han tabte igen. -Du snyder, Fa'er, sagde han og greb ham om Haanden. Du har dobbelte Kort. Hr. de las Foresas blev vred. -Man spiller ikke falsk med sine egne Børn, sagde han. Han vilde ikke spille mer.
Forresten var Selskabet en Altsangerinde af Hr. Emmanuelo de las Foresas' Yndlingsomfang, en Baryton, en jomfruelig Romancetenor, en Violoncellist og Mme. Simonin, Pianistinden. De rumlede gennem Europa med to Programmer. -Min Herre, sagde Hr. Theodor Franz, jeg ta'er Røgkupé. Hr. Emmanuelo de las Foresas tog ogsaa Røgkupé. De andre kørte sammen. Kupéen flød af Pelsværk og skidne Sovepuder.
Theodor Franz rejste til Paris. Et Par Dage efter tog ogsaa Hr. Emmanuelo de las Foresas bort. -Jeg maa jo forberede hans Hjemkomst, sagde Hr. de las Foresas. Jeg skal hjem og slagte den fede Kalv. Hr. Emmanuelo de las Foresas rejste i Stilhed til Potsdam med en Blondine, som vejede 220 Pund. Charlot blev tilbage hos Hr. Becker. Det var efter den sidste Koncert. Hr.
Hr. Emmanuelo de las Foresas kunde endnu. -Det er et Talent, sagde han. Et rent Talent. Det sidder i Fingrene. Han gjorde alle Kunsterne om igen, foran Charlot, paa Sædet. Drengen gjorde efter, om og om igen. Hr. Emmanuelo de las Foresas saá til. Han blev glad, han lærte, han rettede. -Bravo Bravo. En gang til. Charlot gjorde Kunsten. -Rigtig, rigtig, men den Dreng har Talent. Men Bravo Bravo.
Dagens Ord