Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juli 2025
-Naa, lille Fa'er, naa, lille Fa'er, havde hun sagt og klappet ham og klappet ham igen han var som livlos, gamle Bolling indtil han brast i Graad, laenet til Skorstenen. Saa havde de siddet der, tause sammen, laenge. Nu tog Tine Haenderne bort, hvormed hun havde stottet sit Hoved, og som om den nye Stilhed vaekkede hende, sagde hun: -Saa kommer Skovrideren hjem.
Paa Taerskelen sagde hun, at Fru Appel var kommen og at det var forresten Lieutenanten, der gaerne vilde se hende. Tine holdt ikke Moderen tilbage. Hun folte, da hun var gaaet, kun som et stumpt Ubehag mer. Og lidt efter var det hende, som ogsaa det var haendet en Fremmed, et andet Menneske eller for laenge siden.... Rundtom gik Dagen sin Gang.
Hun lob ud i Gaarden, ind i Haven. Hun havde aldrig vaeret saa angst. Hun foer i Morket paa et Trae, ind i et Busket, men hun blev ved med at lobe op paa Hojen. Kun som en stor Skygge saa hun Kolonnen, der paa Vejen drog forbi. Hun stod laenge; hun vilde skelne et Ansigt, men saa intet. Taus gik den lange, ukendte Skygge forbi forbi og forbi, ud i Morket, hvor Trinene dode.
Midt paa Gulvet stod en anden Flok. Det var mest helt unge Lieutenanter, som bed i smaa Overskaeg og diskuterede Begivenhederne i saerdeles fagmaessige Udtryk. Tine gik dem forbi. Ved Bogskabet talte de om et Blokhus, der var spraengt. Tredive Mand var blevet som knust og mast af Bjaelker og Splinter. Tine stod hos og horte laenge.
Tine holdt Moderens Haender saa fast over sit Haar som til et langt Kaertegn: -Ja, Mo'er, ja, Mo'er, hviskede hun ud i Luften. Laenge stod hun ved Faderens Seng. Alle Bevaegelser gjorde hun lange og dvaelende, ligesom om hun maalte dem og iagttog hun dem selv. Hun kyssede Moderen til Godnat og hun tovede endnu et Ojeblik saa gik hun op.
Laenge stod han og saa' ud over denne haergede Stue, hvor Gardinerne losnede sig for Vejret, med de forladte Glas og Bollen og Piberne rundt omkring Levningerne som af umyndige Russtudenters Sold "Bladet" var faldet paa Gulvet og laa og klappede op og ned i Traekken.
-Saa er det vel os, sagde Berg, der pludselig stod foran Tine. Svimmel saa hun kun hans Ansigt. -Ja, sagde hun blot, og de begyndte at danse. Hendes Svimmelhed svandt bort og alting saa hun og horte hun om sig som med hundrede Sanser og saa dog kun ham, hvis Ojne hvilede paa hendes Ansigt, mens de dansede laenge. Majoren fortalte Historier igen, og hun horte de to Kaptajners Stemmer.
Der, der , sagde Tine og gav hende de nye AEg paa et Fad. Berg laeste ved Taellelyset et Brev op fra Fruen. Underneden havde Herluf skrevet med paaholden Pen mellem to Streger et "Hils Tine" med store Bogstaver. De talte om Fru Berg laenge, med halvdaempede Stemmer. De talte jo naesten altid om hende. -Men hun trives ikke derovre, sagde Berg. -Nej, hun faar ikke Sol nok, sagde Tine.
Tine horte vist ikke rigtig der var altid saa mange Ting, som skulde huskes lige i de sidste Timer for Skovrideren han kom, og Afdelingerne drog jo altid ud og kom hjem, og der var saa laenge sagt, at nu kunde de ventes : -Hvor skal De ud? spurgte hun kun. -I Nr. 2, sagde han hastig, og en staerk Rodme slog pludselig op i hans Ansigt.
Tine for sammen, da han stansede, og da han igen begyndte, horte hun efter Ordene: det var den sidste Aften jo, nu de laeste for saa laenge, for hvor laenge.... ... "Atter loftedes nu Kisten fra sin Plads og henbares til Kapellet, ved hvis Opgang Herolderne og en Del af Folget havde opstillet sig. Med Gejstligheden i Spidsen skred Processionen gennem Kapellets Indgang, Kisten sattes paa sin Plads.
Dagens Ord
Andre Ser