United States or Sweden ? Vote for the TOP Country of the Week !
Disse syv Dage havde hun ikke vaeret hjemme. Hun lob ind i sit Kammer, men hun horte allerede Moderens Stemme i Kokkenet, og hun aabnede Doren. -Her er jeg, sagde hun i en Tone, der pludselig lod utaalmodig eller vred. -Aa, Tine, saa laenge vi ikke har set dig, sagde Madam Bolling, der kom ind.
Hun talte til sin Moder med hastig Stemme; hun sagde: Det er vel bedst, jeg gaar derned. Sofie gor ingenting. Og ilfaerdigt gik hun ud og lob ned gennem Gyden hvor hastigt den jog, hendes ilende Skygge ned over Marken. Der modte hun Tinka. -Hvor skal du hen? spurgte Tinka. Derned. Tine stansede ikke, men lob kun. Laenge stod Tinka og saa efter hende, til hun forsvandt, over Gaerdet, ved Dammen.
Det var, som Berg undgik at se ind i Stuen, hvor Bolling sad hans Blik gik kun saa hastigt hen over alting i Kokkenet. -Men De maa da ind til ham, De maa da ind til ham, sagde Madam Bolling, som forte den ene Haand rastlost over den anden i sin Bevaegelse. Det var saa laenge, rigtig laenge siden, at Skovrideren havde set her indenfor. -Ja, jeg maa dog se til ham, sagde Berg som for.
Og alle tre stod de et Ojeblik bevaegede, med Ojnene ud over de hvide Marker under den stjernehoje Himmel. Det var sidste Jul. Tine lagde Ansigtet ned i sin Pude og begyndte at hulke. Laenge graed hun og graed hun. En tung Vogn kom op over Krobakken, og hun lyttede. Det var Landhandlerens. Saa var det hen imod Morgenen. Lidt efter lidt faldt endelig Tine helt i Blund.
Og din Fader har vaeret saa syg og din Fader har vaeret saa syg ... saa laenge, saa laenge ... Aa det har vaeret slemt det har vaeret meget slemt. Ordene kom ikke bebrejdende, kun saa bekymret. Men foran den aeldede Moder hvor blev hun ikke graa fra Dag til Dag under dette Overmaal af Lidelse, sagde Tine i den samme Tone, utaalmodigt og haardt: -Tror du, her har vaeret bedre?
-At taenke sig, der er saa kort der ud, sagde Berg; der havde vaeret en lille Stilhed: -Hvor her er Fred, sagde han og saa rundt i det lille Kammer. -Ja, her er rart , sagde Tinka og slog Haenderne mod sit Skort. Berg rejste sig igen, men blev atter staaende laenge i Doren, for han gik.
Det var intet Under, om hun sov ud en Gang. Moderen vilde lave Kaffen og bringe den op, naar hun vaekkede hende saa kunde hun drikke den paa Sengen. Saa mange Gange hun havde bragt Kaffen op, Vintermorgener, naar det var altfor koldt og Tine dog saa gerne laa lidt laenge. Madam Bolling gik og talte med sig selv, mens hun fik alt i Orden.
Sofie begyndte at graede hojlydt: -Som det ligner, blev hun ved, som det ligner just som hun gik og stod ... herind' om Dagene. Tine tog Billedet og betragtede det laenge: -Ja, det ligner, sagde hun og holdt Billedet, fast, som foldede hun Haenderne derover. Taarerne sprang frem af hendes Ojne for forste Gang i disse Dogn. Rundt i Huset brod Officererne op og gik til Ro. Tine tog Sjalet om sig.
Dagens Ord