Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
Da Lysene omsider var nærved at brænde ud, bleve de slukkede, og Juletræet flyttet til Side. Da vi dernæst havde spist til Aften og Themaskinen og Thedugen vare borttagne, og Præsten havde faaet sin Aftenpibe tændt, saa sadde vi atter omkring det runde Bord, og Samtalen løb let og muntert mellem os som sædvanlig.
Naar Moderen kom ud i Gangen for at gaa, stak Jomfru Stine sit Hoved ud af Skolestuen det slog lidt lummert ud af det lille hvidkalkede Hul hun skulde altid kysse Moderen, før hun gik. Det var det eneste voksne Menneske, hun kyssede. Den ældste Dreng løb paa alle de fjorten Træsko i Forstuen. -Hvor den Dreng er kejtet, sagde Moderen: -Han lærer aldrig at føre sig.
Et Barn kom ud i Porten, løb ind igen og fortalte, at der stod en stor Krigsmand udenfor. Da der kom flere for at se, trak Mikkel sig tilbage. Men han var ikke gaaet langt, før nogen kom løbende efter ham og raabte ham ved Navn. Det var Axel selv. Han blev uendelig glad ved Gensynet, kunde ikke komme sig af sin Forundring.
Men Tøsen græd og snakkede og lod sig ikke trøste: Jeg skulde jo være ved ham, berettede hun snøftende medens Madammen løb op paa Gaarden efter Fruen ... men saa begyndte Andersen ... at synge inde i Skolestuen ... og saa vilde ... Rasmussen ind og tæve ham, sagde han ... og saa blev jeg saa ræd, saa ræd ... Ja, kom Du nu kun med mig, lille Ingermarie, saa ...
Gravesen saa dem i den megen ødsle Stads, for der var kommet et Par Gæster. Hr. Gravesen kom atter ned i Kjole, da det ringede. Du skulde vel ha' din Broche paa, sagde han og mønstrede sin Kone. -Gud, Gravesen, hvem véd, hvor den er gemt ned sagde Fruen, der forskrækket løb ind til Døtrene og sagde: -Redaktøren, Børn ... Redaktøren kommer herud.
Hvis man betragter denne Nytaarsgave som en Tak for de regelmæssig efter hver Konsumation i Aarets Løb erlagte Drikkepenge, tager man imidlertid højlig fejl. Den er kun en Invitation til Extraducør i Anledning af det nye Aar. Er man blot set en halv Snes Gange, udebliver Cigarerne og Appelsinerne aldrig.
Josefine løb til og fyldte Plejemoderens Glas: Ja, Tak for godt Naboskab, sagde Frøken Koch til Frøken Helgesen. -Her var Deres Plads, hviskede Karl til Ida. Og Ida satte sig som før. Men Frøken Koch mente nok, at nu var det Kaffetid, hvis de skulde have Kaffe.
Samfundets Bundfald. Omtrent paa Midten af sit Løb gjennem Paris deler Seinen sig i to Arme, der omslutter Øen, hvorfra den uhyre Stad engang er straalet ud. I Aarhundreder var denne Ø Byens Hjerte. Der stod dens Kongers Borg og dens stolteste Gudshus. Men Tiderne har skiftet. Det er andet Blod nu, der strømmer gjennem Kæmpestadens Aarer, end det, hvis Hjertekamre var Kirker og Kongeborge.
Hun hjalp mig atter op, og nu kom ogsaa Emmy til og forklarede os, hvad hun havde meent. Saa styrede vi alle Tre vort Løb tilbage mod Strandbredden, hvor vi fandt Corpus Juris i Begreb med at binde Skøjterne paa; han var nemlig ifærd med at ile mig til Hjælp, som han havde lovet før.
Ogsaa Madvigs fortræffelige og opoffrende Hustru modtog mig med stor Venlighed, og deres Børn bleve i Aarenes Løb nogle af mine og min Families nærmeste Venner. Af lignende Art var Forholdet til min anden Lærer, F. C. Petersen . Jeg har tilbragt mange hyggelige Timer i Regentsprovstens Hus.
Dagens Ord
Andre Ser