Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. juni 2025
»Nu skal jeg løbe mit Navn«, raabte Andrea Margrethe ind til os, og nu løb hun i kjække raske Svingninger et =Andrea Margrethe= »og nu Deres«, raabte hun op til Corpus Juris og øieblikkelig stod der et zirligt =Frederik= ved Siden af. »Vil De ogsaa løbe mit Navn«, bad jeg.
Hvor mange vilde ikke ha' gjort Vrøvl i mit Sted. Og hva' forlanger jeg til Gengæld for alt det. Bare at hun skal være lidt god og venlig imod mig. Og saa gaar hun hen og ... Og jeg, der holder saa meget a' hende; og jeg, der holder saa meget a' hende .... Taarerne begyndte at pible frem i hans smaa, skikkelige Bjørneøjne og løb ham langsomt ned over Kinderne ned i Skægget.
-Vafler, Huus, Vafler, sagde Katinka, hun skubbede sig ind gennem en Pigemur, der spærrede Gaden. Pigerne hvinte: Naa da, Latinerne havde syet deres Skørter sammen. -Det er Latinerknægtene, skreg et Par Lømler fra Borgerskolen. De brugte Knappenaale at hægte med. Pigerne løb sammen i Klynge for at komme løs: Uh da, hylede de, Uh da.
Den gemene Mand løb derhen i Hobetal og som forstyrret, og Gemytterne blev optændt imod hinanden, saa at det var at befrygte, at dette Orakel skulde give de Svar, hvoraf Oprør kunde yppes, om man ikke betimelig lukte Munden til derpaa.
Det udsendes med det Ønske, at »Nøddebo Præstegaard« fremdeles maa bevare den glade og talrige Vennekreds, som den i Aarenes Løb har erhvervet sig. Oktober 1889. Forf. =Eheu fugaces, Nicolai! Nicolai! Anni labuntur! = udbryder Præsten i Nøddebo med et Citat af Horats.
Hendes Tanker kom ikke længer: hun havde været med til at bruge hans Penge. Hun hørte alle Josefines Ord i sine Øren igen og igen og pludselig blev hun rød som et Blod. Der var noget, som hun først nu havde forstaaet. Hun vidste ikke selv, at hun ikke tænkte paa Pengene mere, men kun paa det, blot paa det ... mens hun alligevel hver Gang løb det forbi: -Hvem der havde brugt hans Penge.
Paa de Tider, da Bærrene modnes, var de altid oppe i Fjældene. Alle troede, at de gik derop alene for at samle Bær; ingen anede, at de øvede sig i Trolddomskunster. Men hver Gang de saa et lille Dyr, kappedes de i Løb for at faa det til Hjælpeaand. „Den skal være min Hjælpeaand!“ sagde den ene. „Og her er noget til mig!“ raabte den anden.
Høg tog imod dem i Porten. Han støttede sig til Trappegelænderet og trykkede dem en efter en heftigt op til sig uden at tale. Nina saá sig om. "Og Mo'r," spurgte William sagte, beklemt ved at se Faderen alene, "Mo'r." "Mo'r er deroppe." Høg slog Øjnene ned: "hun er ikke rask." Nina og William løb op, ind gennem Dagligstuen til Kabinettet.
-Og hun er en nydelig Pige, sagde Schrøder. Hun slog en Kuffert til og sprang i Tankegangen: -Frøken Adlerberg, sagde hun, har et Liv, véd De, det var nydeligt at ha'e ved en Lejlighed. Naar man kunde la'e Jomfru Jensen komme et lille Løb herop fra Bræstrup en Middagsstund.... Jomfru Jensen var Syjomfruen i Bræstrup og hun tog undertiden et Mønster i Gæstekamrene om Sommeren.
Jeg vil ikke mere have noget med dig at gøre!“ Og saa gav hun sig til at løbe, alt hvad hun kunde. Han satte efter hende, skød en Genvej, naaede hende og var ved at gribe hende i den ene Skulder; men hun sprang til Side, snoede sig fra ham og løb videre. „Vent, vent dog; jeg har noget at sige dig!“ raabte Emanuel.
Dagens Ord
Andre Ser