Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 27. juni 2025
Isidor blev mere og mere ophidset, alt som Minutterne gik, og Drengen vedblev at leve: Sæt nu Lægen kom og begyndte paa sine Oplivningsforsøg, og sine Bade, saa at hele Huset kom i Oprør, og Rositta vaagnede og vilde have Grunden til Uroen at vide ...! Der lagde sig som en Taage for Herredsfuldmægtigens Øjne. Han greb famlende for sig frem i Luften.
De mente alle, at skulde Kongen dø nu, stod meget paa Spil. "Gud forbyde det," sagde Præsten. Stella havde ophørt at konversere Damerne, hun sad lænet frem paa Stolen og lyttede ivrig. "Maaske trænger vi til en Krig," sagde hun. Lægen smilede. "Fruen gaar vel med i Ambulancen?" Saa drøftede man Chancerne for en Krig, Rektor talte med Begejstring om Aanden i otte og fyrre.
Hun fik Friplads i en anerkendt Skole til Sønnen Robert, den ældste efter Elise; og Tvillingerne fik hun for halv Betaling ind i en større Pigeskole. Men Elise trivedes ikke rigtig i Hovedstaden. Hun blev bleg og mager; og Lægen sagde, at man gjorde bedst i at se at faa hende paa Landet igen.
»De andre otte« ... Han lukkede Øjnene og pressede Laagene sammen. »De véd maaske ikke« »Jo, det er jo sandt!« sagde han og hentede Ordene ligesom langt inde fra. »Kan De taale at tale om det, nu?« »Jeg tror nok ... Og De taler Engelsk. De andre, Øvrigheden og Lægen, de talte Tysk til mig. Det forstaar jeg saa daarligt ... Og saa var jeg saa træt« ... I det samme bliver Gassen tændt.
Høg var gaaet ud, og Lægen gik hen til Nina, gav hende et Brev og sagde, at hendes Moder havde bedt hende læse det sammen med William. Nina græd voldsomt, Lægen kyssede hende paa Panden, bad hende være rolig og gik ud for at tale med Vaagekonen, som ude i Spisestuen havde travlt med at rive Shirting i Stykker, sy Rosetter og knytte Sørgeflor.
Øverst laa fire Brevark, tæt beskrevne, kun havde det sidste to tomme Sider. Sonnenstein, den 17de April 188.. Kjæreste Ven! Lægen har fortalt mig, at du har været her, og hilst mig fra dig, han har ogsaa lovet at hilse dig, naar du kommer igjen. Det trøster mig uendelig at vide, at du er mig nær.
Mo'er vilde aldrig gaa ud, aldrig ned paa Gaden: og havde hun været ude, kom hun hjem fortvivlet, og hun vidste om #den#, som havde lét ad hende, og den, som havde vendt sig bort eller var drejet af for ikke at hilse. Lægen blev ængstelig, og han mente, at Forandring af Luft, af Sted var det eneste, som kunde hjælpe.
For de bjergede Folk saavelsom for Redningsmændene skulde der sørges og det i en Fart. Flere af dem var segnefærdige. En Letmatros blev baaret bevidstløs op paa Stranden og kørt til Gammel Skagen, hvor Lægen kom til Stede og tog ham under Behandling. Det var en besværlig Transport af de reddede Folk, de skulde til Gammel Skagen alle og i Hus dèr og under god Pleje.
Lægen erklærede, at jeg havde stærk Feber, og at han ikke kunde tillade mig at reise for det Første; men jeg havde slet ingen Lyst til at ligge syg og maaske dø her, hvor jeg var ganske alene, og hvorfra min Familie knap kunde faa Underretning om, hvorledes det var gaaet mig. Jeg vilde bort, og ved Hjælp af et Guldstykke lykkedes det ogsaa at overvinde Lægens Betænkeligheder og blive udskrevet.
Han saá op, og da han bemærkede, at William var blevet meget bleg, sagde han med et forsonende Smil: "Tværtimod de fleste rejser for at undgaa det." "Lægen har påtaget sig at besørge Kisten," sagde William og rejste sig. "Jeg vil kunne afrejse iaften." Hr.
Dagens Ord
Andre Ser