Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 13. juni 2025


Alle forkomne Mennesker søger sammen derimod, fra Slagmarker og fra Byer; de gaar fra Plovene, de lander ved Kysten og forlader Skibene, de kommer ud af deres Grave, og de søger sammen for at gaa ad Vejen. Om dem blæser Skuffelsernes pibende Blæst. De rejser efter Forbarmelse, de havde ikke andet end ondt, mens de levede.

"Forbjærget naa det der, ja det kan jeg skam ikke sige Dem," svarede den Fremmede; "jeg har ganske vist rejst en Del i det indre af Landet, men her ved Kysten har jeg aldrig været før." Dick grundede en Stund i Tavshed over de Oplysninger den Fremmede havde givet, og fandt ikke mindste Grund til at betvivle deres Rigtighed.

Det vilde under disse Omstændigheder være ganske ufornødent at sende Redningsbaaden fra Tuskjær ud til Skibet, en Tur gennem Brændingen i saa voldsom en var i høj Grad forbundet med Livsfare, men da man hvert Øjeblik ventede at faa Skibsbaadene at se, holdtes Redningsbaaden dog i Beredskab ved Nedkørselen til Bovbjerg Strand, og der blev straks telefoneret til Redningsstationerne langs Kysten nordpaa om at være vagtsomme over for de Skibbrudne, som man formodede drev i nordlig Retning for Strømmen hvis de da var paa ret Køl endnu.

Fra Markopulo fik jeg en Chorophylax og en Ethnophylax med som Eskorte; men de kjendte ikke Veien; over 8 Timer red vi omkring i Parnesbjergets Skove inden vi kom ned til Kysten og den Høi, hvorpaa den gamle Stad havde ligget tilligemed Ruinerne af Nemesis' Tempel. Det var sammenstyrtede Ruiner, men baade det store og det lille Tempel laa tydelig afdækkede.

"Men hvor tror De vi kommer til at lande?" spurgte Fru Weldon for at afværge yderligere Taksigelser. "Det skal jeg vise Dem her paa Kortet," svarede Dick og pegede paa Kysten af Sydamerika fra Peru til Chile. "Her har vi den Ø, som vi lige passerede, vest for os, og da Vinden stadig holder samme Retning, maa man antage, at vi vil faa Landet i Sigte imod Øst.

"Saa la la, det bliver mere og mere besværligt her paa Kysten. Der er Slaver nok i Barakkerne, som vi venter paa at faa udskibet til de spanske Kolonier, men det kniber svært at faa dem sejlet derover. De portugisiske Myndigheder paa den ene Side og de engelske Krydser-Fartøjer paa den anden de generer Udførslen og gør det vel snart af med hele Forretningen her.

Vinden øgede stadig paa, og Natten til den 23de December var der stiv Storm af Sydsydvest med Regntykning, Søen blev høj og Strømsætningen slem, et rivende Strog gik langs Kysten.

"Mod, min Ven!" hviskede jeg og bankede ham paa Skulderen, "De vil snart faa Deres Kammerater at se!" "Det kan være meget godt," svarede han; "men hvorhen vil De flygte, naar De er sluppen ud?" "Til Kysten!" svarede jeg. "Alt vil nok føje sig for en tapper Mand, og jeg skal hurtigt naa tilbage til mit Regiment."

"Kunde du virkelig ikke faa narret den tossede Dreng, Dick Sand, længere ind i dette gemytlige Land?" spurgte Negoro. "Umuligt, Kammerat," svarede Harris, "og det holdt endda haardt at faa ham ført saa langt bort fra Kysten. I de sidste Dage stod hans Mistanke til mig i lys Lue." "Satans ogsaa, med den Knægt!" bandede Negoro.

Det var i Aarhundredets Begyndelse, da vi laa i Krig med Engelskmændene og Frygten for de armerede Orlogsskibe jog mangen et vellastet Fartøj ind paa Kysten ved Skagen. Det var Strandinger, der smed noget af sig til baade Øvrighed og Fiskere. #Kancelliraaden# var Byfoged paa Skagen den Gang, og han forstod sit Kram.

Dagens Ord

smilende

Andre Ser