Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !

Opdateret: 13. juli 2025


Hun gik tilbage i Værelset og knælede ned ved den lille Haandkuffert, som stod aaben midt paa Gulvet. Af en Mappe tog hun et Brev frem og rakte mig. Det var skrevet paa meget elegant Papir og indeholdt kun nogle ubetydelige Linier som Indledning til et Digt af Heine, hvilket jeg ikke kjendte. Det lød saaledes:

Og nysgjerrig saa Hendes Højhed ned paa Don Karlos, der knælede for den Elskede paa hans Ansigt, der straalende vendte op imod hendes, paa Læberne, der bevægede sig under sagte Ord, og Hovedet, der bøjede sig, naar han kyssede hendes Haand. Og længe, med en egen Glæde, gemte Hendes Højhed over Billedet, mens hun lukkede Øjnene. Men Stykket gik videre.

Jeg er ung, og man snyder mig for min Ungdom ... man bedrager mig for mit Liv ... man holder mig usseligt for Nar! ... Solguld og blaa Himmel og grønne Skove viste man mig og sagde: Se dette er Livet, al dette giver jeg Dig! ... og da jeg saa knælede ned og vilde gribe til og fylde mine Hænder med al Verdens Herlighed, saa var det kun Støv og Jord og Aske og Løgn ...!

Nei se, hvor nydeligt! udbrød Minna og pegede paa nogle Bregner, der kun bestod af en enkelt Ribbe med lancetformige Sideflige. Ellers saae man dem sjelden høiere end knap et Spand, men af disse vare Nogle godt og vel en Fod høie. Gid jeg kunde faa et Par saadanne med Rod paa jeg har allerede mange Bregner her staar forresten en, den er ogsaa smuk. Hun trak sine Silkehandsker af og knælede ned.

Moderen knælede ned, og hun søgte at komme ind til Konen ind gennem Sjalerne, ind for at trøste hende. Men Byldten bare græd og græd og sagde: -Jeg skulde tale med Pastoren. -Ja, ja, Madam Hansen, ja, ja, Madam Hansen.... -Jeg skulde tale med Pastoren. Og Byldten kom hen over Gulvet, jamrende saa stille, saa tung som noget, der ikke levede, ind til Præsten.

Han knælede ved Siden af den anden, som laa med Ansigtet mod Gulvet, som om han var død. "Jeg vilde give fem Pund for denne Mands Hjerneskal," hviskede Nikola, medens han rejste sig. "Se en Gang paa den, den er ganske katteagtigt formet. Jeg har altid det Held at træffe paa den Slags Eksemplarer, naar jeg ikke kan faa fat i dem." Han lod kærtegnende sin Haand glide hen over Mandens Hoved.

Hun aabnede næsten straks Øjnene og saá sig om, og da hun opdagede, at to Kinesere bøjede sig ned over hende, fo'r hun tilbage med et Udtryk af den største Rædsel. Men Nikola, som endnu knælede ved Siden af hende, beroligede hende og sagde paa Engelsk: "De behøver ikke at være bange, De er i Sikkerhed, vi skal beskytte Dem, hvad der saa end sker."

Den lille Kone løftede Ansigtet op: Ja, sagde hun, nu rejser du.... -Og du var saa god ved mig ... Hun hulkede og lagde igen Hovedet ned over Syæsken. Saa god ved mig ... Jeg som altid gaar i #dette# her.... -Altid.... Katinka var rørt; hun knælede ned paa Gulvet foran den lille Kone og tog hendes Hænder: Men, Marie, sagde hun, det bli'r jo anderledes.

En eneste dyb Følelse af hellig Ærefrygt druknede hans Sorg og hans Graad, mens han nærmede sig den Døendes Seng. Taareløs, med foldede Hænder knælede han ned. "Er det William?" spurgte Stella, og da Drengen løftede Hovedet, saá han fra Sengen bøjet imod sig et Ansigt, skinnende hvidt, med Øjne, som udvidedes under en hellig Glans.

Det var den Leg, hvor de snurrede rundt i en Kreds og en stod derinde i Kredsen og bredte sit Forklæde ud og knælede ned, og saa knælede den anden og saa dansede de to i Kredsen og de andre udenom og holdt hinanden i Hænderne. "Munken gaar i Enge" sang alle Barnestemmerne i Kor. -Deres Højhed vil spørge, sagde Mlle Leterrier, som stadig var i Botaniken.

Dagens Ord

legatsagen

Andre Ser