United States or Myanmar ? Vote for the TOP Country of the Week !
Øverud sagde paa sit Fynsk: -Læderbetræk, det var der ogsaa i Rygeværelset paa Broholm ... det var saa kønt og saa rart køligt at sidde paa efter en Middag. ... Ida havde tændt Lampen oppe paa Værelset. Hun vidste ikke selv, hvorfor al den urolige Angst var kommen op i hende igen.
-Men det havde nu været et dejligt Dyr, sagde Karl. -Nu har "Smørstikkeren" set paa Stadsen, sagde han lidt efter og lagde den Hvide væk. -Vil de da købe det? spurgte Ida. -Det gør de s'gu nok, sagde Karl, der saá ind i Lysene. -Naar de saa blot vilde holde det kønt, sagde Ida og nikkede. -Ja men nej, ja men nej ... Hun greb om Karls Hænder.
Tine var saa flink til at finde dem under Sneen. Hun kendte Pletterne, hvor de voksede, og hun rodede og rodede, til hun fandt dem. Gækkene stod tæt ind under Muren. Tine laa ned paa Knæ og gravede med sine rappe Hænder, som blev røde. -Se, se, raabte hun, naar hun fandt det spæde Grønne. Ja, hvor det er kønt, sagde Moderen, som stod i Vinduet.
Han har været et pænt kønt Menneske imod mig og alle Folk her i Skagen, har han, han skal ogsaa pænt i Jorden ... Dér henne vester i min Have staar saadan nogen dejlige Træer, der altid har mindet Jan om hans Fødeland, lad ham blive begravet under dem.« Og saadan skete det ... Men nu i Tiden er hans Grav ikke til at finde mér. Kancelliraaden levede selv mangen god Dag efter Jans Død.
Saadan tav de lidt, til Karl sagde: -Véd Du, nu rejser Moderen sikkert. -Rejser? hvorhen? det gav et lille Sæt i Ida. -Til Genève. Han slog et Smæld med Læberne. -Bedstemoder Aline skal s'gu drives hjem.... -Fru Feddersen? Og din Moder henter hende Ida saá op og igen ned : Hvor det er kønt af hende.
-Jo, sidste Aar, sagde han, var de rigtig gode de gik alle af undtagen én. Men da Etatsraaden blev Konferensraad, havde Eriksen, min Fuldmægtig, lavet en Sol ... det var kønt. Brandt stod foran Frøken Rosenfeld: -Naa, De har Barnet, sagde han og smilte og klappede Ida henover Haaret med de sorte Fingre. -Men De skulde passe paa Deres Hoste, Hr. Godsforvalter, sagde Frøken Rosenfeld.
Da vi steg ud af Jinrickshawerne, kom en høj, ældre Mand med et kønt Ansigt ud paa Verandaen for at byde os Velkommen. Da han saá Nikola, syntes han et Øjeblik at være overvældet af Forbavselse. "Kan det være muligt, at det er Dr. Nikola?" udbrød han. "Det er ikke blot muligt, men ganske sikkert," sagde Nikola, som gav Kulien Tegn til at tage hans Vadsæk og derpaa gik op ad Trappen.
Og saa er der jo ogsaa alt det andet forfærdelige, jeg har oplevet, Isidor, baade det, jeg har fortalt Dig, og det ingen Mennesker nogen Sinde skal faa at vide, og allermindst Du! Der er et Sted nede ved Bugten ved de to høje Klitter, der kan I finde mig, der er saa kønt.
Mølbom, der var færdig med Prisbilligheden paa Møen, sagde: Tre Mand, og faldt pludselig hen med begge sine fyldige Hænder stemte fast mod Bergs Laar. Hr. Mølbom var saadan: han faldt pludselig hen og glemte Verden i en øm Stilling mod et Medmenneske, og sad saa med stirrende Øjne ud i Rummet. -Ja, sagde Berg saadan noget som for tyvende Gang, der er kønt paa Møen.
-Ja, sagde Karl og tjattede til hende: naar Du bare ser et Taarn. Det var italiensk Stil med Taarne og flade Tage. Ida rejste Planen op og støttede den mod Lampen: Men det bli'er dejligt, sagde hun. Karl sad og snuste: Ja, det vil passe kønt til Omgivelserne, sagde han og rynkede paa sin Næse. Han sad og viftede med den ene Haand hen foran Planen, medens Ida blev ved at se paa Bygningen.
Dagens Ord