United States or Bhutan ? Vote for the TOP Country of the Week !


Men lidt efter vendte han sig igjen om mod Døren og sagde: -Ja, hvor her er vidunderlig smukt. -Hvor har De hjemme, spurgte Ellen. -I Bøhmen der ligger ialfald min Families Godser. Selv har jeg opholdt mig længe i Pesth. Har Frøkenen nogensinde været ved Donau? -Nei jeg har aldrig været udenfor Danmark. -Og taler saa smukt Fransk? -Aa vi er saa halvveis Franskmænd i vor Familie. Og De da?

-Heller ikke jeg Men jeg tror ikke, der er andre lykkelige end de, som ikke tænker. -Lykkelige ja det er saa stort et Ord, og man ved knap hvad man mener med det men tilfredse saa kan man da heller ikke være tilfreds? -Tilfreds? Aa jo de, som bryder sig om det. Tilfredshed er Lykkens Surrogat. -Det er saa haanligt sagt. -Aa nei ialfald ikke mént.

Han blev bleg, og sove kunde han heller ikke. Den tredie Morgen sadlede han sin Hest og red ud ad Veien til Veile. Han maatte tale med Marie. Ialfald derind ind, hvor hun var. Og som om hans Længsel ikke kunde vente nu, da Beslutningen var tagen, jog han den jydske Hest frem, saa den badedes i Sved og Fraade. Han #maatte# hende, bare at have set hende og saa ride hjem.

Hun begyndte at føje sig efter den nyskabte Situation. -Ja, min Pige, sagde Enkefruen mat. -Jeg kan jo bringe Depeschen ned. Jeg gaar ind om i Præstegaarden ... Du til Jensen og Møllerens ... Louise-Ældst ordnede Felttoget. Hun forstod, hun var ialfald Svigerinden. Hun var barnlig og raabte "Leve Postvæsenet", da hun løb bort fra Stationen og svingede med sin Parasol. Han var ved Postvæsenet.

Hvordan den gik? Naa-aa, det kom jo til at hedde sig, at der havde været Strømsætning og saadan noget. Og #Misvisning#, tror jeg. Han klarede den ialfald, gjorde Kaptajnen. Folkene vilde ham jo ikke tillivs. Véd De, hvad jeg sagde til ham, da vi skiltes og han takkede mig og saa videre: »Wellsagde jeg bare: »Vogt Dem nu en anden Gang for »Miss-visning«!«

Kamilla Falk var meget omtalt: hendes Veninder afskyede hende, Mændene betragtede hende med Mistro. Hun havde en Gang været forlovet, det var nu snart længe siden, og Forlovelsen var pludselig gaaet overstyr, og hun var rejst bort. Der hvilede nok et Slør over et og andet den Gang, ialfald sagde man det.

-Det er jo ialfald et levende Væsen, sagde hun beskedent. Bel-ami kom igen paa Plads, og de spiste. Lille-Jensen trængte sig ikke paa med Konversation. Hun sad hen som den stille Deltagelse, mens Bai tog til sig af Livretterne. Han havde begyndt at faa sin Appetit igen. Efter Bordet spillede de en faamælt Piqué. Klokken ti gik Frøken Jensen. -Jeg var ved Graven, sagde hun, med en Blomst.

-Før gik Fa'er altid. Men i den sidste Tid holdt han mest af at kjøre. Jeg tror, det var for at skjule sig, forstaar du, være alene den Tid ialfald og saa vel ogsaa for at vise Vognen Fa'er var bleg som et Lig, da han skulde afsted. Han stod lidt foran Spejlet. -Ser jeg meget daarlig ud, spurgte han. -Aa nej som du plejer. -Hvad vil det sige med Vexlen? spurgte jeg sagte. -Hvad det vil sige?