Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Kom, hun begyndte at gaa, han kommer nok efter os, naar han er blevet ked af at trave ene rundt i Mørket. Han kom ikke. Flere Timer ventede de. Nogle af dem mente nok at have hørt et Skrig, andre kunde intet huske. Saa snart det blev lyst, blev der søgt. Lange Stiger blev lagt ud over de ufarbare Steder. Ingen Fodspor viste, hvor han var gaaet.
Jeg kan huske fra mine Studenterdage en af mine Bekjendte: det var et sandt Jern til at læse. Naar der hændelsesvis af og til kunde forløbe en Maaned, hvori jeg ikke havde seet ham, saa spurgte jeg ham, naar vi atter traf sammen, ikke hvor mange Bøger, men hvor mange Alen Bøger han havde læst, siden vi sidst saaes.
»Ja«, svarede jeg, »men jeg havde heller aldrig troet, at noget Menneske kunde være saa kjedsommelig der er jo ingen Ende derpaa.« »Der kan De see, hvad jeg sagde. Men forresten maa De huske paa, at jo større Arbeidet og Anstrængelsen er, des større er ogsaa Æren, naar man naaer Maalet.« »Ja, ja«, sagde jeg, »Aftenen er jo heller ikke gaaet endnu.
"Ja tror Du ikke selv?" "Jeg véd saamæn ikke. Som saadan noget kan gøre Lykke." "Saadan noget. Tænk dog paa, det er en Begyndelse." Hoff saá hen paa William. "Jeg forstaar mig ikke mere paa Dig," sagde han. "Vil Du da ikke ha'e noget at leve for ..." "Jo, Hoff, hvis jeg havde noget." "Vis vas, dit Talent ..." "Men naar jeg nu ikke tror paa det." "Saa er det Dumheder." "Kan Du huske.
Aa jo, det kan jeg sagtens huske. Hvor du var vigtig og utaalelig! Og saa skulde du blot have anet, hvor komisk det klædte dig, aldeles som om du havde faaet en Maske paa, der slet ikke passede
Men saa kom allerede det Efteraar, da din Moder blev syg. Du var henne hos os, kan Du huske, da Sofie kom løbende og ude i Gangen spurgte efter Dig. Du havde rejst Dig op fra Bordet og gik, uden et Ord, uden Farvel, bagefter Sofie, der løb hen ad Gaden. Du mødte Frøken Fischer og tog fat i hende og talte med hende og gik igen, hurtigere og hurtigere.
Frøken Koch talte om Ludvigsbakke, der laa i hendes Egn, og om den gamle Konferensraad og Konferensraadinden. -Men hun var vel allerede i Jorden den Gang, De kan huske. -Ja, svarede Ida: Konferensraadinden var død. -Det var en dejlig Kone, sagde Frøken Koch: hun dyppede selv sine Bede, da hun var firs ... med Karlestrømperne trukne uden paa Skotøjet....
Aa, lille, gode, søde, rare Fætter Isidor, bare man kunde drømme altid , for man bliver saa forfærdelig bedrøvet, naar man vaagner og kommer til at huske paa, hvordan det er i Virkeligheden! Jeg vilde næsten ønske, at jeg var ligesom stakkels Jomfru Rottbøl! Men nu vil jeg slutte for i Dag, og tilgiv, at jeg har talt saameget om mig selv. Din til Døden S.
Kan Du huske, hvor vi ofte talte om, at jeg sagtens kunde være glad, at jeg havde faaet Plads hos saadanne fine og dannede Mennesker? Men jeg synes nu, at det er ganske anderledes, end vi tænkte os det. Men nu er jeg her jo, og maaske jeg senere bliver glad ved det.
I mange Aar plejede vi at se hinanden en Gang om Aaret, ved Fru Carruthers Juleselskaber, og jeg kan huske, at jeg hadede deres Raasilkelivbaand, og de havde for det meste Snue; et Aar smittede de os alle med Faaresyge, og saa blev de ikke indbudt næste Aar. Jean, hende med Alterdugen, er paa min Alder, de andre er ældre.
Dagens Ord
Andre Ser