Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 4. oktober 2025
Men, som de franske Agenter der allerede havde forestillet Paven og det hele Hof, at deres Konge vilde tage dette til Mistykke , saa fandt bemeldte Abbed ikke de Venner, som han havde tænkt at formaa der paa Stedet, ikke heller nogen, som vilde tro noget, der kunde være imod deres Gavn og Bedste.
Fru Hofapothekeren vilde have Kniplingsfichu. -Hof er Hof, Deres Naade, sagde Syjomfruen; hun lagde Bregnerne i Spids paa Fru Hofapothekerens Ryg. -Derfor behøver gamle Kærlinger ikke at vise Flæsk, sagde Fru Hofapothekeren. Syjomfruen blev saa forfærdet, at hun stak Fru Hofapothekeren. Syjomfruen tog aldrig saadanne Ord i sin Mund.
Efter tredie Akt lod Hendes Højhed den afskedtagende ungdommelige Helt og Første-Elsker ved vort Hoftheater, Hr. Josef Kaim, overrække en pragtfuld Lavrbærkrans." Næste Dag tog det hertugelige Hof Sommerresidents i det italienske Slot. Sommeren gik. Det blev en Tid med Fester, det Efteraar.
"Hold Modet oppe, Kammerat!" sagde jeg, "jeg har set Folk med værre Saar, der endda er komne over det." "Nej! Nej!" hviskede han, "det er snart forbi." Han lagde sin Haand paa min, da han talte, og jeg saa, at hans Tungespids allerede var blaa. "Jeg har vigtige Papirer her i min Frakke, som De hurtigst maa bringe til Prinsen af Sachsen-Feldstein paa hans Slot ved Hof.
Mitte og Putte stod bagved i Trækken paa de bare Bén og vilde ogsaa sé. Saa ringede Herluf, og Fru Canth vilde have et Bæger tømt paa »Dagen«; lille Canth maatte give sig, og alle blev samlet i Dagligstuen. -Skal saa vort Hof- og Liv-Teater leve raabte Fru Canth: Med ni hurraer ... en, to, tre.... -Lille Edvard ta'e mig, ta'e mig, Fru Canth sprang ned igen i Armene paa Sundt.
Jeg havde faaet Svar og maatte bringe det tilbage, som jeg havde modtaget det. Jeg ønskede hverken at se Hof eller dens Beboere igen, før jeg holdt mit Indtog i Spidsen for Avantgarden. Jeg forlod Folkeskaren og gik tavs og bedrøvet i den Retning, i hvilken min Hest var bleven ført.
Den anden jog pietetsfuld en Flue væk, der summede omkring Ligets Næsebor: Hvem er det, der er inde hos Fruen? Det er ham, den gale Godsejer fra Havslundegaard og Hof jæ geren fra Hvidgaarden og saa Herredsfuldmægtigen inde fra Byen ... han hører jo osse paa en Maade til Familien. Mon der bli'er noget for dem at hole?
-Men hun sidder jo og er rig, sagde Moderen. Det var ligesom Livssmerten kom hende nær, naar hun talte om den Veninde. -Ja, Gud véd, hvordan det kan være, sagde hun igen: -Men det gik dem alle galt. Venindens Fader kom undertiden, altid pludseligt, og altid blev han ganske kort. En høj Mand, mager, med en Holdning som dens, der, uden at bøje Ryg, er vant til at færdes ved et Hof.
Ogsaa til Udlandet drog de de yngre Børn og man havde ofte hørt Ry af dem baade paa Valpladser og i Hofsale. Kun to af Slægten var det gaaet ilde. Erik var den ene. Høit var han steget i Gunst ved det fjerne Hof, hvor han havde slaaet sig til Ro efter mange Eventyr, saa høit, at Landet styredes mer af ham end af Kongen selv.
Den kan ikke føre tarvelig Borgerexistens i smaa Føderativrepubliker, den trænger til et stort Kongedømme med et glimrende Hof, hvor den er en vue , hvor dens Turneringer bliver Fester og dens Sejre Triumfer. Først da er den i sit rette Element, først da har den Solen over sig, der kan folde alle dens Evner ud i Blomst.
Dagens Ord
Andre Ser