Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 11. juni 2025
-Spenner? -Ja. -De siger han er syg, sagde Herluf. De stod lidt, bestandig bestyrtede. Jeg vil gaa hjem, sagde Frøken Hansen og lukkede Pulten. -Til de Gamle? -Ja. De gik begge ud paa Gangen, hvor Koristerne hang støjende over Gelænderne i deres brogede Uniformer: -Ja, sagde Herluf, her er jo Generalprøve. -De kommer jo igen, sagde Herluf. -Ja.
Nu gik da også den anden Discipel, som var kommen først til Graven, ind, og han så og troede. Thi de forstode endnu ikke Skriften, at han skulde opstå fra de døde. Da gik Disciplene atter bort til deres Hjem. Men Maria stod udenfor ved Graven og græd.
Et Øjeblik smilte han bittert, men saa blev han alvorlig. "Sludder, Kone skal man sku ha' alligevel, og saa faar det andet flaske sig, som det bedst kan." Og han drejede sig energisk paa Hælen og gik hjem til sin svagelige Kone og sine otte smaa Børn. Men henne bag en stor Sten stod Sanne og Johannes og saa paa hinanden.
Og snakkende gik de alle hjem ad Alléen. I Degnegaarden gik Moder og Herluf op for at drikke Kaffe om Eftermiddagen. Det var som alting skinnede i Degneboligen: Stuerne og den lille runde Degn og Tine og Madammen, og Solen, syntes man, stod altid ind i Stadsstuen over det sandstrøede Gulv. Ingen havde heller saa rask til Vaffeljernet, som Madam Bølling.
Men naar det faar den samme Kost serveret for tidt, saa ender det med at sige: dette er usundt. For hver, der løber bort, er der Hundreder og Tusinder, som bliver ved Hjem og Børn. De er mindre taknemmelige at skrive om, men de er Regelen ikkedestomindre, og vi vil ikke have Undtagelsen præsenteret som Regel. Saaledes ogsaa i Frankrig.
»Fy Frederik!« sagde Andrea Margrethe, idet hun truede med Fingeren, »begynder De nu at sige Complimenter, saa faaer De ikke Lov at kjøre med.« »Hvad for Noget? kjører Du med, Frederik?« spurgte jeg forskrækket. »Ja naturligvis; hvorfor skulde jeg blive hjemme?« »Men Fattigregnskabet, som Præsten talte om?« »Aa det kan vente, til vi kommer hjem igjen.
En Aften, da vi kom hjem fra en lang Tur, var Moderen gaaet ud, og Minna havde ingen Nøgle. Vi vare begge meget sultne; da vi havde varme Pølser med, betænkte vi os ikke længe; Minna løb til Bageren paa det ene Hjørne, jeg til Kneipen paa det andet, og vi mødtes triumferende, medbringende en »Zeilen-Semmel« og et Krus »Kulmbacher« som Bytte.
Hver gik sin Vej. Fru Simonin skulde paa en amerikansk Turnée. Charlot tænkte ikke paa, at han ikke havde noget Engagement, ikke paa, at han nu skulde hjem til Paris paa den femte Sal. Han skulde skilles fra Fru Simonin, og han syntes, han maatte dø. Det var den sidste Aften. Den næste Morgen skulde Charlot rejse. Fru Simonin havde bedt Hr.
Nej, det er sgu rigtig nok! bedyrede den lange for Maren Smeds har sæl fortalt mig det, og hun var med paa Egesborg aa vadske ham! ... Naamen lad vos nu se at liste hjem efter aa faa lavet den Skefuld Middag til Tiden! Og Konerne gik. Og der blev Tavshed hos den Døde ...
Daarligdom og Usselhed galt nok kan det see ud i Verden, men værre vilde det see ud, om det skulde gaae efter vor Villie. Derfor er det godt, at der er En, som har forbeholdt sig sit Veto og engang imellem standser os, naar vi ere altfor ivrige. Kom nu og lad os gaae hjem og drikke The!« Med denne noget pludselige Vending reiste Præsten sig, og vi gik ud af Kirken.
Dagens Ord
Andre Ser