Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
Omme i Kroen havde de haft Sommergæster, som kom med Sengested og det hele, og i Præstegaarden havde de ligget lige op til Taget.... -Og Huus, der var rejst ... paa en Studs.... -Ja, jeg tænkte det ... For han var hernede den sidste Aften ... og mig var det akkurat, som han gik og sagde Farvel til det Hele inde i Stuen sad han alene og ude i Haven ... og herude paa Trappen hos Duerne.
Præsten havde endnu ikke seet mig, hvorfor Gamle paatog sig at præsentere mig som det yngste Medlem af Familien. »Altsaa tredie Udgave«, svarede Præsten, »formodentlig fuld af Trykfeil ligesom begge de andre, men nu skal vi til at læse sidste Correctur herude, saa hjælper det nok. Forresten er han jo meget pænt indbunden. »Nicolai, theologisk Student«, svarede jeg.
Jeg tænkte paa Forpagterens Haandtryk, hvoraf jeg endnu syntes at kunne føle Svien, og begyndte at give Emmy Ret, idet jeg fattede den Beslutning at gjøre alt mit for at opmuntre Selskabet. Nu kom Præstekonen: »Nei nu har jeg aldrig seet saa galt! sidder I Allesammen herude? Og Emmy og Andrea Margrethe jo det er smukt: nu sidder Fa'er ganske alene derinde med Kjeldborgs.«
»Men hvor i al Verden kjender Du alle de Børn fra, Christopher?« spurgte jeg tilsidst. »Emmy har lært mig Navnene paa dem i Sommer, da jeg var herude.«
Andrea Margrethe spurgte mig nu, om jeg ikke havde Lyst til at besee Haven, samt Kjøkken og Kjælder og Loer og Lader. »Det kan ikke hjælpe at vise det nu, der er jo Ingenting at see«, indvendte Præstekonen. »De skal komme herud igjen til Sommer, Nicolai, og saa skal De faa at see, hvor smukt der er herude.«
Jeg følte mig som En, der havde trængt mig ind og frygtede for, at jeg maaske kunde gjøre Situationen vanskelig for den nette, unge Gouvernante; sandsynligvis havde hun været glad ved at være ene herude med sine forkjælede Myndlinge.
Aa, Onkel Joachim, jeg beder Dig ... jeg kender ham ... Og Menneskene er jo nu engang, som de er ... Gu' er de ej! Hvor har Du ham? Naa? Han har lukket sig inde i Taarnet ... Jeg skal da vel ikke op af flere Trapper? Nej, det er herude ved Entréen ... Men, han lukker Dig ikke ind, Onkel. Det skal vi faa at se! ... Er hun kommet væk, Lærermo'eren? Ja ... Har I faaet en ny? Ja ...
Han siger nok selv, at det er af Hensyn til hans Sønner, der har deres Lyceer herude, men i Virkeligheden tager man dog næppe fejl ved at søge den egentlige Grund dybere. "Man har det ogsaa fredeligere her," føjer han til; "selv ved Gadestøjen er der noget Douce, saa den ikke generer, jeg har en Fornemmelse, som om jeg ikke vilde finde Ro til at arbejde, hvis jeg kom over paa den anden Bred."
»Men De har ikke seet Emmys Værelse endnu«, sagde Andrea Margrethe til mig. »Og heller ikke Deres«, svarede jeg. »O, mit er der ikke meget ved at see, jeg har næsten aldrig Tid at være der, jeg har altfor meget at tage Vare paa herude.« »Har De Lyst til at see mit Værelse«, sagde Emmy, »saa skal De gaae derop med mig nu, inden det bliver ganske mørkt.«
Nei, det er virkelig sandt, alene vilde vi ikke plage Dem, især herude, hvor der er saa meget andet, De kunde have Lyst til med Deres unge Ben. Men der kommer en ung Dame, hvem vi netop ogsaa gjerne vil skaffe lidt ungdommeligere Underholdning, end vi selv kan byde. Og De vil ikke fortryde at gjøre hendes Bekjendtskab haaber jeg da. De sidste Ord tilføiede Fruen med et skjælmsk Blik.
Dagens Ord
Andre Ser