Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 15. juni 2025
"Nej naturligvis," sagde Barkston, "og hvis De vil lade mig hjælpe Dem, saa har jeg en Idé, som maaske kan hjælpe Dem paa ret Køl igen. Sagen er den, jeg kom i Samtale i Klubben forleden Aften med et Menneske, som jeg fik den allerstørste Interesse for. Det er et af de mærkeligste Mennesker, der nogensinde har været herude. Jeg har aldrig set Mage til mærkelig Fyr i mit Liv.
-Naa, De vil altsaa ikke have nogen Mønt ud fra Forretningen, sagde Adolf og slog et Par Afskedsslag til Pengeskabet med sin Stok. -Nej vi sørger for os selv herude, sagde Spenner. -Vel. Adjø de Herrer. Adolf satte Hatten paa, og ogsaa de andre brød op. Hr. Spenner blev alene og sad foran sit store Pengeskab med de forgyldte »Sfinxer« paa Hjørnerne, bøjet over Pulten.
"Det er sgu ganske sjov at komme herud en Gang imellem," sagde han. "Man har jo diverse Ungdoms-Souvenirer herude fra. Her gik man og hørte Tyrolere før i Tiden. Kan Du erindre det, Karoline?" henvendte han sig til Søsteren. "Du ved, Klavs, at jeg aldrig er kommet saadanne Steder." "Nej, det er Du nok ikke.
Dagen efter kom jeg atter til ham, og »Jeppe paa Bjerget« havde foreløbig gjort sin Virkning: Manden havde for Øieblikket glemt Djævelen og tænkte kun paa »Jeppe paa Bjerget«. Nu bad jeg ham ganske i Forbigaaende om at hjælpe mig med et Stykke Veiarbeide: det lovede han mig strax, for Folkene herude ere meget tjenstvillige.
Og de blev ved at le, ikke af det, men det var ligesom de maatte le nu, herude, under Himlen. -Men iaften var der saa dejligt, sagde Ida. De kom ind i Grønningen, og Sneen, der var ophørt at falde, laa mellem de stille Træer som et blødt Tæppe. Karl og Ida blev tavse, som vandrede de igennem en Skov. -Hvor hun dog holder af Dem, sagde Ida sagte; hendes Stemme lød saa blødt.
Men da hun horte Vognenes tunge Slaeb paa Bakken de Vognes blev hun staaende, ved Anders Taekkemands Hus: herude paa Vejen kunde hun ikke se dem her kunde hun ikke staa. Hun vendte sig og gik ind. -Det er de Saarede, sagde hun blot. Ane rejste sig med sine to paa Armen. Ja, de skal vel til Horup Hav, sagde hun langsomt og fik Slagbaenken vidsket af til Saede med sit Forklaede.
»Naa saa Du vil, at det skal være en Hemmelighed? ja saa tier jeg«, sagde Præsten. »Hvad for Noget?« udbrød Forpagteren, idet han forundret saae fra Andrea Margrethe hen paa mig og fra mig hen paa Andrea Margrethe, »ja jeg tænkte da nok, at de Kjøbenhavnere ikke vare herude for Ingenting.«
Du vækker jo hele Huset.« »Men her var Nogen herude i Gangen«, svarede jeg. »Aa det har vel været en Kat gaa nu i Seng! Klokken er jo over Et.« Ja saa var det vel bedst at gaae i Seng; jeg forføiede mig til Ro og slukkede mit Lys. Og nu stod atter hendes Billed saa lyst og klart for min Tanke hvor hendes Stemme var blød, og hendes Haand var fin, og hendes Øine vare klare!
Men hun lob alene det var jo maaneklart og ganske lyst. -Saa underligt det dog var herude, i den friske Luft, mens hun lob, kom alle Stumperne af Skovriderens gamle Breve igen i hendes Tanker, hun kunde dem jo udenad Saetning paa Saetning. Julen blev naer. I den sidste Tid maatte Tine hjaelpe Fru Berg med hendes Presenter.
»Men Frederik Frederik havde sagt mig, at De De besad saa mange Bøger over i Kirkeretten.« »Frederik? Ja nu forstaaer jeg det er Juristen, som kommer med sin Kirkeret forat faae Præst og Menighed i Proces med hinanden, og saa kan han stikke Pengene i Lommen. Nei hils De Frederik og sig ham, at vi lever sammen som gode Christne herude og forliges som Brødre det er vor Kirkeret.
Dagens Ord
Andre Ser