Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 25. juni 2025
Han havde i hint Øjeblik, da Margrete sagde: "Naar De ikke vilde være Skuespiller," ligesom følt et Islagen lægge sig over alle sine Lemmer, han var blevet berørt af en rent legemligt stivnende Fornemmelse. Saa var han faldet sammen i Sløvhed. Nu først vaagnede han. De havde siddet noget tavse. Hoff havde rejst sig, han tog en Flakon, hvis Indhold han hældte ned ad sin Ryg.
Da han var gaaet, reiste Ellen sig. Hun begyndte at gaa frem og tilbage, aabnede Dørene og flakkede gennem Stuerne. Hun rørte ved alting, slap det igen og gik videre. Hun gik til og fra, betragtede et Maleri. -Det hænger skævt, sagde hun, gik frem for det. -Ja det hænger skævt. Hun fandt en Flakon Sherry: Det var hendes Mand, som havde drukket. Hun hældte lidt op. Drak det og gik igen.
Saa gik de hjem og hentede Blærer med Blod, og ned gennem Fjældaabningen hældte de Blodet, og det randt ned ad Kløftens Sider, og Børnene slikkede det. Men Fjældet tog saa meget; og alt det, der lagde sig paa Stenene øverst oppe, fik Børnene ikke; og Blodet stillede ikke deres Sult, og de græd.
Fra om Morgenen og det var vist den eneste Aarets Dag, hun stod saa tidlig op havde Moderen lagt Risengryn i Poser og Kaffebønner i Kræmmerhuse og Kandissukker ved Siden af. En Vægt var der paa Bordet og Tine vejede. Ret skulde der være, og ligemeget i hver Pose. Men Moderen hældte paa og aldrig slog det til. -Herre Gud, sagde hun: som om det var Jul mer end én Gang om Aaret.
Jomfru Arkadia havde sluppet "Bankeren", saa saare hun hørte "Kaffen" og hun løb gennem Entréen og Spisestuen og Gangen ud i Køkkenet: -Fruen har kaldt, sagde hun. -Ja, svarede Sofie, der aldrig ændrede sit Tempo, og hældte Kaffen op, mens hun sagde: -Hendes Naade har ringet. -Der kan hun løbe, sagde Sofie.
-Og her er s'gu ogsaa Drikkevarer, sagde Karl. Ida hældte Kaffen i de gamle Kopper, mens Karl blev ved at sidde og se tilfreds paa Sagerne og de talte om de gamle Ting, Kagekurven og Armstagerne: de holdt Vagt ved Konkylierne derhjemme, sagde han. -Ja, de stod paa Fløjen, sagde Ida.
Din Kone hældte Vand Over Fjæset paa dig, Og du ha jai ja ... Snapped' efter Vejret, Da du for op af dit Leje! ... Derned og Syd paa ... Derned og Syd paa ... Ha jai ja, ha jai ja. Jeg faar vel et kort Liv, Du, som er den vældige, Jeg, som er den lille Aandemaner! Dræb mig nu Og røv min Sjæl! Jeg forældreløse Er jo saa ufarlig ... Derned og Syd paa ...
Ved et Tilfælde var Hænderne komne øverst, og da Senerne kom i det varme Vand, greb Fingrene fast i Gryderanden, ganske som om de var blevne levende og vilde op igen. Og hver Gang hun stødte dem ned, kom de lidt efter op igen. Moderen, som ikke vilde have, at hendes Datter skulde blive spist, tog saa, uden at nogen mærkede det, Urinspanden og hældte den over Kødet.
Fritz rejse sig og, mens alle lo, hældte han et kvart Glas Portvin ud paa en Underkop foran Kræet, der var placeret paa et Tæppe foran Kakkelovnen: -Et kvart, et kvart, raabte Gehejmeraadinden og, mens alle lo endnu, sagde hun: -Men man har det dog rart, saadan mellem Venner. -Ja, sagde Marschalinden og saá et Nu paa Faderen, hvis Øjne lyste under Fest og Lys.
Dagens Ord
Andre Ser