United States or Ecuador ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han holdt inde, rev Lommetørklædet op af Lommen og hulkede. Hoff stod ved Siden af, han lagde blidt sin Haand paa hans Haar og glattede det. William tog Hovedet bort, som om Haanden tyngede ham. "Nej, ingen tror paa mig," hviskede han. "Men i Himlens Navn, saa tag fat, Menneske, og tving dem til det." Hoff kæmpede med sin Bevægelse og gik over mod Flygelet.
Den lille rystede paa Hovedet og glattede paa Kjolelivet, som om hun glattede et Baand til Rette. Sludder! brummede Baronessen Du skal da ikke ha' den paa i Nat! Jo, jo! nikkede Pigen, som skulde hendes Hoved hægtes af. Den gamle Dame smilede overbærende.
Alle de til mig... Han fik dem og bredte Sedlerne ud, en for en, paa Sofaen til en Vifte, og glattede paa dem og gik fra, og saá paa dem. Munden stod ikke paa ham. Hvad han skulde købe, hvad han vilde forære ... for alle Pengene. Han delte Sedlerne af i Partier det til den og det til den. -For de Penge faar man da nok en Kjole til Mo'er ... af Silke.
Jeg kan med Sandhed sige, at jeg for mit Vedkommende ikke er bange for mange Mennesker, men jeg er bange for Nikola, og at jeg ikke er det eneste Menneske i Verden, der er det, det skal jeg bevise Dem ved at læse et Brev for Dem." Han aabnede en Skrivebordsskuffe og tog et Par Ark Brevpapir frem. Han lagde dem paa Bordet foran sig, glattede dem og begyndte at læse.
Hun havde jo ventet det, vidst det ... Nu var det kommet som det andet ... og man vænnede, man vænnede sig til alt. Jo Vanen glattede Livet ud ... hun havde vænnet sig til meget. Til alt til alt var hun vant. Hun smilede: Ogsaa til Skændslen. Mens hun sank dybere sammen i Stolen, tænkte hun paa sit Livs Taagedag.
Han skubbede Skamlen tilbage, faldt ned paa Knæ og lagde Hovedet i hendes Skød. Hun løftede det med et halvkvalt Skrig. "Hvorfor er De ulykkelig?" spurgte han og saá op i hendes Ansigt, der var vaadt af Taarer. Hun glattede hans Haar og bøjede sit Ansigt ned mod hans. Det var, som fælles Tørst drev deres Læber sammen. Ingen af dem talte.
... Efter Frokosten gik Søstrene de Par Huse hjem. De talte ikke meget, før de kom op i Fru von Eichbaums Entré og tog Tøjet af. -Kære Lotte, sagde Fru von Eichbaum: lad dem nu først komme i Orden. -Det er da saa rimeligt, Generalinden glattede ligesom noget ud med Haanden: Den første Dag det bli'er jo altid let lidt støjende.
Det ækle, gamle Rum i Klubben med Fugtighed ned ad Væggene og det graa Skærmbrædt. Husker Du Skærmbrædtet, hvor Fru Ferder regelmæssigt gik Ingas Hals efter med et dyppet Lommetørklæde. -Olivia, sagde Mama: om Du nu kunde lukke din Mund.... Hver Moder gav sine Formaninger og glattede Kjoler.
Men det var, som Fruens Haand med de mange Ringe havde tynget hans, og han løsnede den, mens han lukkede Øjnene. -Det er jo Sygdoms Gang, sagde Fru Brandt og glattede Lagenet; Brandt laa stadig og tog i det med sine magre Fingre. -Men jeg vilde gerne tale med Løjtnanten, sagde han. -Ja, ja, sagde Fruen, der følte ned om hans Ben, som var kolde op over Knæene.
Han aabnede det og slog nogle Akkorder an. Bagved paa Chaiselonguen laa William og hulkede. Saa gav han sig til at spille. Han sad, mens han spillede og lyttede til William, mærkede, at Graaden blev mindre voldsom. Det var et Tema af Rubinstein, et brusende Tema af en Salonkomposition, en Galop. Hoff varierede det, lod det komme tilbage, glattede det ud. Bestandig blev det mildere.
Dagens Ord