Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Lille Gerster led i det hele af den Sygdom stadig at genere sig, naar der var Venner af ham sammen med hans Familie; saa paa den ene Parts Vegne og saa paa den anden. Selv gav han ikke Anstød. Han sad mest stille paa sin Stol. og saa' underlig umyndig ud, med et Par artige Øjne. Lange var ogsaa gaaet over til Literatur og talte meget indgaaende om Zola: Satan til Ka'l. sagde han. Satan til Ka'l.
Berg blev ganske angst; og i samme Øjeblik, mens Adolfs Ansigt laa tæt ind til hans, tænkte han: Hvor han ligner Gerster. Han havde ganske det samme Udtryk som Gerster i Øjnene. -Hvad er der dog, Adolf? sagde han ængstelig. -Aa, man er overanstrengt, sagde Adolf og løsnede Armene fra Bergs Hals for at gaa over mod Gadedøren, hvor han begyndte at søge efter Vokssvovlstikker i alle Lommer.
... Adolf havde fundet Gerster ude i »Victoria« efter Koncerten, og havde hægtet sig til ham, saa de havde spist til Aften sammen, skønt de egenlig ikke kunde udstaa hinanden. Men det var dog Selskab og bedre end at sidde ene for begge Parter. Nu gik de hjem over Kongens Nytorv.
Han gik lidt, hen til Gerster, og lagde Haanden paa hans Skulder: Ja du, der var noget at gøre nu, sagde han. Og Gerster sagde: -Men saa grib til, du. -Naa, sagde han halvt misfornøjet. Det bankede med en flot Kno paa Døren til Entréen. Der har vi Lange. -Kom ind, sagde han. Lange sejlede ind med Stokken i den fremskudte Haand og løftede Skuldre: -Goddag saa man er hjemme, sagde han og satte sig.
-Rigtig kønt var'et, Jette især i Vandet ... Men der er ogsaa dejligt ved Søen ... Det er dog det dejligste Sted, Jette. -Men lad mig dog holde, Jette lad mig dog holde, sagde Fru Dønnergaard til Fru Gerster, der tog Overstykket paa. Hun var saa ivrig for at de alle skulde rejse sig og komme afsted, som om hun aldrig havde nikket over en Tallerken med Melon.
-Ja, sagde Berg ... ja ... Han tog ikke Øjnene fra Asta: Og hende skulde du ikke elske, sagde han til sig selv ... Ja, Fruen kender Gerster? sagde han. -Ja sagde den lille Frue det er en Ven af min Svoger; hvorpaa hun blev helt borte i Forvirring og ikke mere oplod sin Mund, til de rejste sig fra Bordet. Kaffen blev baaret om i Dagligstuen under »Tak for Mad« og Støjen.
De vendte om og gik atter ned gennem Koncertsalsalleen, hvor Gasbuerne spændte sig som lyse Æreporte over Hovederne: Aften Berg og Lange, lød det bag ved. -God Aften.... Det var Lille-Gerster af Cirklen Blom, der skød paa dem som et Lyn, Stokken bagud og Næsen frem: Er her med de Gamle, sagde han og skød Skulderne op, Lemme-Souper.... -Tak, skød Lange ind. -Tante fra Skan-der-borg, sagde Gerster.
Han saa' ud som en Rus ved sit første Sold, som han sad. Herluf havde ikke sagt et Ord. Men som var den en Stén, han løftede for fysisk at dulme en stor Smerte, tog han om Hovedpuden og skød den bort: -Og jeg tror, jeg imorgen bliver Victoria-Teatrets Direktør, sagde han. Gerster hørte knap: Naa endelig, sagde han.
Herinde for at faa Tænder. Vi gemmer hende i Divanen... Hvordan var 'et saa derude? De begyndte at gaa. -Naa net.... -Kostymerne fra Paris, Gerster snøvlede som en Udraaber paa et Marked: med en Tomme sat over til Knæene man kender 'et... Naa maa hjem til Passagérgodset. Djø Børn. -Djø.
Først talte man om Gerster og saa om blonde Krause: »han havde maattet kvittere«, som Brodersen sagde. »Hollandsk Soldat, Gamle« ... Herluf talte kun lidt, og Adolf stirrede blot ud i Rummet, farende pludselig med Haanden til Hovedet hvert Øjeblik som jog han en usynlig Flue bort.
Dagens Ord
Andre Ser