United States or Faroe Islands ? Vote for the TOP Country of the Week !
Kun Professor Gerster bevarede hele sin Præsidentværdighed, rank, med det nye Kommandørkors om Halsen, mens han sagde et Par takkende Ord med sin sonore Stemme og i Stilhed urolig tænkte paa et Par Landlæger af den gamle Skole, der havde været særdeles livlige ved Kaffen.
Berg og Fruen satte sig, og Samtalen gik saa slideligt om Sommerophold og de mange fremmede, der nu kom her Aar for Aar mens Herluf uvilkaarligt sad og saa' paa Professorindens travle Hæklenaal: han havde aldrig for set Fru Gerster med noget Arbejde, naar der var Besøg. -Men vi tog lidt tidlig ind, sagde hun. Gerster havde hele Sommeren lamenteret over den evige Jernbanekørsel....
Saa sagde Gerster, da de atter havde talt lidt om ligegyldige Ting lidt dybt, med Øjnene i sit Skød: -Du tror du nogensinde, jeg bliver forelsket? sagde han langsomt. Herluf saa'hen paa ham: Jeg véd ikke, sagde han sagte.
-Og ikke Mad at opdrive, sagde Lille Gerster. Han havde ikke mælet et Ord til nu, men bare siddet dukket over sin Tallerken og leget med Melonkærnerne, det generede ham altid, at Lange talte saa højt, naar han var sammen med hans Familie, og havde saa store Bevægelser med baade Arme og Bén. Han havde stadig en Fornemmelse, som om Lange maatte vælte noget.
-Véd s'gu ikke men Penge har han si'er de, og nu aabner han jo den nye Forretning paa Købmagergade. -Ja hvad er det for en Forretning? sagde Gerster, som tændte en Cigaret. -Ja det vil han jo ikke ud med det er naturligvis en Kunsthandel han vil revolutionere Smagen herhjemme, siger han. Men Penge maa han ha', sagde Berg ... Den Gamle har tjent dem paa »Husholdningsbøger«.... -Jo.
Herluf sad en Dag oppe hos ham ved »Volden« i Stuerne, hvor alt var falmet og uhjemligt som i et Passant-Værelse i et Vestervoldhotel, hvor hver Rejsende kun bliver én Nat. Efteraaret trak med sin Fugtighed ind gennem baade Væg og Dør. -Erhard, sagde Herluf, synes du egenlig her er rart? -Næ-æ. -Ja jeg ikke heller. -Og hvad saa? sagde Gerster.
-Saa skulde du dog hellere forandre det og meget andet. -Hvorfor? sagde Gerster blot. De tav lidt. -Paa Alfarvej vokser der idenmindste ikke Græs, sagde Erhard og blev liggende længe med Øjnene op i Loftet. De talte ikke mer. Men et par Uger efter sagde Erhard Voldværelserne op.
I Vimmelskaftet laa den Heltzske Gaard, Frøken Asta Heltz' Hjem: Man »talte« jo nu i Aarevis om Asta og Herluf. Herluf trak træt paa Skuldrene og saa' i Gulvet. -Nej, sagde Gerster med et Suk det er det: man har s'gu mistet Tilliden, du, til det, man selv gaar rundt og føler. -Ja, sagde Herluf. -Skal vi gaa ind til Mo'er? Gerster vendte sig. -Ja jeg vilde just sige det. Jeg skal gaa.
Stemmen forsagede ham og han næsten rallede, han kunde ikke tale mer. Baandet om hans Hals var sprunget op, og Kommandørkorset laa midt paa Tæppet. Fru Gerster svarede ikke, da han tav. Hun sad kun længe, som bedøvet, og saa' paa den Mand, hun havde skabt. Tomme for Tomme, og givet al sin Stilling i den By, han skændede. Hun havde ingen Tanker.
-Ja, sagde Gerster. Det er vi. -God Nat. -God Nat. Gerster gik op. Inde i sit Værelse gik han hen til det aabne Vindu han stod og rakte tre Gange Tungen ud i Luften, for han lukkede det. Ude i Gangen knirkede en Dør. Det var Professorinden, der ikke kunde vænne sig af med at ligge søvnløs, til hun havde hørt Erhard komme hjem. ... Herluf og Gerster sad tavse igen.
Dagens Ord