Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 21. juni 2025
Det har vel ingen Hast, sagde Gerster. Det var jo kun et Løb herop, sagde Lange, for at sé, om du levede. Han tog Afsked og gik. De to andre blev siddende tavse. -Vi var i »Konstantia« igaar, sagde saa Gerster. Blom og Brodersen og Damerne.... -Hm, sagde Herluf blot.
De sad igen stille en lille Tid, til Gerster rejste sig: Jeg har gjort et Bekendtskab, sagde han, tøvende og med Ansigtet mod Vinduet ... Jeg tror egenlig, jeg kunde komme til at holde af hende ... Hun er meget sød.... -Gift, sagde han. Gerster stod lidt og i den samme tovende eller ubestemt misfornøjede Tone som før sagde han: -Og du? Naar bli'r det til noget i Vimmelskaftet?
Herluf vilde sige noget og bryde den nye Tavshed, da de hørte Professorens Skridt i Sideværelset, og Professorinden uvilkaarligt rejste sig halvt: -Der er Gerster allerede, sagde hun. -Herluf vilde gaa, men Professoren holdt paa ham, næsten overdreven høflig, mens de igen begyndte at tale om Landophold og Sommer. -Jeg har netop sagt Hr. Berg, at Jernbanen dog blev Gerster besværlig, sagde Fruen.
Gerster fo'r afsted som en Pil, han gik altid med fremstrakt Hals og sammenknebne Øjne og bevægede Næseborene, som om han stadig vejrede Luften, hvor han kom frem. -Satan saa de har megen Familie fra Provinserne, sagde Lange, da Lille-Gerster var ude af Skudvidde. -Ja der er de jo ogsaa fra.... -Ja, sagde Lange. Men Professoren gør sig s'gu dog med sin Høremaskine.
Det var Dag ud og Dag ind kun en gold Strid, saasnart de bare saas. -Og Gerster er ogsaa lidt let irritabel, sagde Professorinden. De tav igen, til Fruen atter sagde den samme Sætning: -Og jeg er saa bange for hans Sundhed, sagde hun igen med samme skælvende Stemme.
Det lod ikke til, at Berg og lille Gerster interesserede sig saa meget for Paula: Hun fortalte forresten en Historie, sagde Lange, en aldeles glimrende Historie ... om blonde Krause I véd, ham med Haarene i Panden. -Jeg havde ved Gud Taarer i Øjnene, sluttede Lange med Paulas Røst. -Hva' si'r I til det? sagde han og viftede henrykt med Hænderne.
-De kender vist Berg fo'r sammen, det var virkelig den lille Fru Stern, der havde talt, og to Gange havde maattet sige: »De kender vist«, og var blevet saa rød som en Pæon. De kender vist en ... Hr. Gerster, Erhard Gerster, sagde hun og hun tabte fuldkommen Fatningen ved at nævne Fornavnet....
Familien Gerster selv havde alle nogle forbindtlige, bløde Stemmer, der kun brugte Mellemtoner, og smaa hensynsfulde Bevægelser, der aldrig blev paatrængende eller fyldte op. -Erhard forsøgte vist tre Gange hele Sommeren, sagde Fruen og lo lidt over til sin Søn. -Mo'er overdriver i Familien Gerster brugte kun Professoren Tiltalens personlige Pronomen jeg var derude hver anden Uge.
Til Tvistepunkter Professorinden havde ganske Ret var i Familien Gerster snart alt blevet mellem Himmel og Jord. Det var som Professoren og Erhard saa' sig hede paa hinanden, blot de kom i Stue sammen; og de talte sig i Brand over Literatur og Politik over en Række Ligegyldigheder, der kun dækkede over alt det andet, hvorom de ikke talte.
Frisproget gjorde meget til, at hver strax følte sig vel i Huset, som optaget i den nære Kreds. -Naar Erhard blot ikke siger det ved Middagsbordet, sagde Fruen. Erhard kender sin Fa'er ... Gerster har saa megen Korpsaand, forklarede hun Berg. Der blev talt om Spisestuen: om man virkelig ogsaa turde lade dem spise tyve. Naar Mo'er vil ta' Skammekrogen bort, kan man spise fire og tyve, sagde Erhard.
Dagens Ord
Andre Ser