United States or Palau ? Vote for the TOP Country of the Week !
Han talte sløret og med en egen Mildhed, som havde han været længe alene, han blev staaende og bøjede sig en Smule forlegen; det svage Nattelys strejfede Knappen paa hans Dolk. Ja, det er snart for godt Vejr at sove i, sagde Mikkel. De kunde . . . naar De alligevel gaar ude skal vi følges ad en Tur? Det havde Mikkel ikke noget imod, og de gik ad Østergade ind gennem Byen.
Niels Jensenius bliver meddelsommere og hjulpet paa Gled af Konen, naar undertiden hans Tanker gaar i Staa, fortæller han om Livet paa Stranden, mens han rigtig virkede med. »En farlig Bunke Vrag staar der strandlangs fra Revet og ad Kandestederne til.
-Men hva' er 'et for Smaapi'er? spurgte Bai. -Kække Smaapi'er s'gu, kække Smaapi'er.... -Ja-a jeg véd det jo ikke ... man er jo gift Mand, Løjtnant ... Skueretter, forstaar De, Skueretter om man ogsaa er der ovre et Par Dage.... -Skueretter, gentog han en Gang endnu. -Tro De mig kække Pi'er, sagde Løjtnanten, dannede Pi'er.... -Men de si'er, de gaar til Rusland.... -Ja, de si'er det....
Skovrideren fulgte dem ud paa Trappen, og Kæmneren sagde og skubbede lidt til hans Arm: -Hm, hun bli'er tyk i Tungen, hun, Madammen derinde. Hun har vel osse Fedt om Hjertet. -Ja, jeg synes, det gaar ned ad Bakke, sagde Skovrideren. Kæmneren nikkede og saá op paa Lund: -Tungen er tyk, sagde han. Naa, Godnat. -Godnat. Lund gik ind i Stuen igen.
Tinka havde sat sig i Sovekamret hos Bolling. De begyndte at synge i Kirken. Ogsaa Tinka havde aabnet Vinduerne det var, som den staerke Sang vilde fylde det tause Hus. Hvo ved, hvor naer mig er min Ende? Se, Tiden meget hastig gaar, hvor let og snart kan det sig haende at jeg mit Vandrebudskab faar. Giv mig, o Gud, ved Jesu Tro i Afskedstimen Trost og Ro.
Hun havde sparet deres første trehundrede Daler.... da var det Daler endnu ... De første trehundrede Daler ... Fru Martens blev siddende med en lille Bygmester Martens i Armene: hendes Forstand kom ikke videre. Martens tænkte sjældent paa Fortiden. Det hele var gaaet saa ganske naturligt til, som alting gaar naturligt til.
Elsebeth saá paa den ældste Dreng hun havde saa klare Øjne, men de sad dybt : -Han vil ogsaa en Gang faa Blod nok, sagde hun: -Blod nok og Taarer nok faar man paa samme Tid. -Hvad siger hun? spurgte Drengen. Men Moderen svarede ikke. Elsebeth tav en Stund, mens Katten havde aabnet sine Øjne. -Saa er det Modersorgens Tid, men ogsaa det gaar over. -Hvad siger hun? spurgte Drengen.
Men er Damen vundet, gaar den ene af Herrerne paa nyt Rov. Andre Herrer blev staaende inde i Krogene.
Men saa kunde hun dog sætte sig imod denne Forargelse. Det er vist ikke saa nemt ... Aa, hvis hun vilde ! Men hun gaar rundt der og behager sig i at spille den undertrykte ... Hun er en daarlig Kone for Nils; han skulde tages paa en hel anden Maade.
Saaledes gaar hans Liv Dag efter Dag, og dette Liv giver ham den Ro og Tilfredshed, der er Alt, hvad han forlanger af Verden, den "grande tranquillité", der er Lykken for ham og hele den Race af Mennesker, for hvilken han staar som Repræsentant. Paris's Fysiognomi vilde ikke være parisisk, ialfald ikke moderne parisisk, uden de Fremmede.
Dagens Ord