Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Men inden jeg kunde svare, strakte Minna Haanden ud, som om hun vilde lægge den paa min Mund, og med et angst, bønligt Blik fortsatte hun: Men husk paa, Harald, at du vel faar en Hustru, der elsker dig, og som du selv elsker langt mer, end hun fortjener, ak, det veed jeg men maaske dog aldrig kan gjøre dig lykkelig, En, der har et indre Saar, der aldrig vil læges helt, og som hun maaske forbløder af.
I samme Nu rejste Nils sig: Ja, mine Damer og Herrer, fortsatte han, som om intet var hændet jeg vilde altsaa bede Dem tømme et Glas for Hjemmene ! Og til Dig, min kære Hustru, vil jeg adressere en hjertelig Tak for, hvad Du gennem mange Aar har været specielt for Hjemmet her paa Havslundegaard! Samt desuden en Tak for ... Nils, Nils ...! lød det manende fra Frantz Uldahl.
Som sagt, Ministeriet maa jo forblive tavs og lade uvidende.« »Det sagde De allerede til mig under vor første Samtale,« svarede Detektiven. »Jeg har selvfølgelig taget mig Deres Ord efterrettelig. De afbrød blot, før min Beretning var endt.« Og han fortsatte med et Smil: »Jeg #har# givet D'Hrr. den nødvendige Advarsel, uden at de naturligvis aner, hvorfra den er kommen.
Derpaa vendte han sig om mod Herredsfuldmægtigen og fortsatte indtrængende og alvorlig, som var det en Sag, han længe og nøje havde tænkt igennem: Og efter min Mening burde der ligefrem være en Lov, som paabød, at saadanne smaa, ulykkelige Skabninger ikke maatte leve! ... Men den Anskuelse kan De som Jurist og Øvrighedsperson naturligvis ikke dele, Hr. Herredsfuldmægtig? Nej ...! sagde Isidor.
"Sandheden er, De kan ikke være den mindste Smule ekscentrisk eller ukonventionel, hvis De ser godt ud og er ugift," fortsatte hun, "De kan maaske knipse med Fingrene ad Samfundet, men hvis De gør det, faar De det ikke behageligt, og alle Mændene vil enten forsvare Dem paa en taabelig Maade eller være uforskammede imod Dem."
Men Fruen, der i Tide opdagede det, fortsatte: Og saa tror jeg ogsaa, Isidor, at det meget kommer af, at jeg hører til den frygtelige Familie ... Mener Du din Mands? Nej! sagde hun hidsig jeg mener Uldahlerne , naturligvis! Det er da en fornem og anset Familie ... mente Isidor. Ja, jeg skal love for det med den Nils! Vilde Thora maaske hellere være født Sørensen? Nej, saagu da om jeg vilde!
Duroc red op foran Posthuset og spurgte efter Postmesteren. "Kan De sige mig," sagde han, "om der her i Nabolaget bor en Mand, der kalder sig Baron Straubenthal?" Postmesteren rystede benægtende paa Hovedet, og vi fortsatte vor Vej.
Ingen andre maa! Jeg vil ikke ha' det! Hun var blevet ganske bleg af Ophidselse. Naa, naa, godt Ord igen ...! sagde Fru Karen forbløffet Men det var det, jeg vilde sige, fortsatte hun saa véd Du, om Isidor har med Onkel Joachims Affærer at gøre? Man siger det. Rositta var atter blevet rolig: Saa e? sagde hun Ja, jeg er ikke inde i min Mands Forretningssager. Er han hjemme?
»Hvad mener De ellers om Prædikenen, Pastor Dundas?« fortsatte Kapellanen. »Aa jo ... jo. Meget net, ganske net!« Saaledes skiltes De. Men næppe en halv Time efter bankede det paa hos Kappelanen. Det var igen Pastor Dundas. Han gik straks til Sagen, men rystede og var ligbleg. »Sig mig alvorligt: skriver De Prædikener til andre end Dem selv?«
Dagens Ord
Andre Ser