Vietnam or Thailand ? Vote for the TOP Country of the Week !
Opdateret: 10. juni 2025
Kom lidt herhen, bedste Macaroni, kunde hun en saadan Aften sige og sæt Dem ved Siden af mig, at vi kan faa en Passiar sammen! ... Ved De, hvad De skulde, min gode? fortsatte hun saa, naar Pastoren havde sat sig. Nej? spurgte Præsten med et usikkert Blik; thi han havde i den sidste Tid begyndt at frygte hendes Ligefremhed og Mangel paa Hensyntagen. De skulde rejse! Rejse?
Der fandtes hos Grækerne, som hos mange andre Folk, en vidt udbredt Tro paa, at Menneskenes Sjæle efter Døden flyttede ned hver i sin Grav, hvor de da fortsatte deres Tilværelse, væsenligt paa samme Maade som i levende Live. Men ved Siden deraf fandtes der ogsaa hos Grækerne forskellige Forestillinger om fælles Dødsriger, der snart tænktes lyse og lykkelige, snart skumle og mørke. =I. Lyslande.=
"Vi mente saa," fortsatte Lund, "at De vilde kunne faa det rart i Sorø, der er saa billigt, og De vilde snart kunne faa Friplads." ... "Ja, det er jo rart," han talte som et Menneske, der snakker i Søvne. Men pludselig hævede han Hovedet og sagde: "I Sorø, ja det er mit højeste Ønske." Han tænkte lige straks paa Kirken. Lidt efter gik Lund.
»Deres Velærværdighed « begyndte Skolelæreren, men jeg lod mig ikke afbryde, men fortsatte: »Har De derimod Manille og Kongen sjette i en vis Farve, saa bør De før spille Solo, thi da har De altid de tre Matadorer sikkre og tør nok haabe at være saa heldig at faae to Stik endnu, saafremt ikke netop alle de øvrige Trumfer sidde samlede hos den ene Modstander, thi da kan det gaae Dem ilde nok.«
"Jeg jeg er Evangeline Travers," sagde jeg. Han sagde kejtet Goddag; man kunde se, at han ingen Anelse havde om, hvad det vilde sige. "Jeg bor her," fortsatte jeg, "vidste De ikke det?" "Vil De saa ikke have noget at spise? Fisken er kold, er jeg bange for," tvang Høfligheden ham til at sige.
Georg kom løbende ind fra Gangen, gennem Stuerne, ind til Hans Excellence: -Deres Excellence, sagde han og fortsatte hviskende. Hans Excellence havde rejst sig i samme Nu. -Er Vognen der? raabte han. -Ja, Deres Excellence. Alle havde rejst sig i begge Stuer undtagen Hendes Naade. -Hvad er der? sagde Gehejmeraadinden, der var vaagnet. -Min Pels, sagde Hans Excellence og gik gennem Stuerne.
"Jeg beder Dem blot om," fortsatte jeg drillende, "at De ikke sætter den paa Vers!" Jeg havde endnu et Par spydige Bemærkninger paa Tungen, men han afbrød mig med en rasende Haandbevægelse, der fik mine tre Bevogtere til at trække mig ud af Hulen.
Saa forandrede hun pludselig Tone og fortsatte Hvis Baronessen kommer herind, haaber jeg, at du viser dig! Og dermed trak hun sig tilbage og lukkede Døren. I samme Øjeblik greb hendes Mand fra Skrivebordet en tung Flintekile, der benyttedes som Brevpresser, og slyngede den efter hende. Den ramte Væggen over Dørkarmen, slog et Hul i Tapetet og faldt buldrende ned paa Gulvet.
Saa blev den slaaet i, og da dette var sket, havde vi sagt Farvel til det store Lamakloster. Under den første Dags Ridt hændte der ikke noget mærkeligt. Vi naaede en lille Landsby ved Middagstid, hvor vi bedede, og efter en kort Hviletid fortsatte vi vor Rejse og ankom til den befærdede By Ho-Yang-Lo, lige som Tusmørket faldt paa.
»Ja naturligvis er det maaske ikke tilstrækkeligt?« Han satte sig. »Ser De, Indbrudet gælder Villa »Azalea«, hvor min Veninde, Frk. Tonny Darling bor.« Detektiven kendte baade Hus og Dame. Greven fortsatte: »Juvelerne er stjaalne, dem, jeg har givet hende! Jeg har givet en syndig Havn Penge for dem i sin Tid, for hun #maatte# jo have dem ... Naa, det er ikke det værste!« »Hvad da?«
Dagens Ord
Andre Ser